På vejen mod en lavere fedtprocent har jeg revurderet mine alkoholvaner. Jeg drikker i forvejen ikke voldsomt meget, men når man er ung, byder weekenderne ofte på sociale sammenkomster, som involverer alkohol i et eller andet omfang, og det kan hurtigt løbe op, hvis man ikke tager stilling til det.

Da jeg startede mit forløb hos min kostvejleder Sabrina, var noget af det første hun bød ind med, at jeg skulle overveje at slippe alkoholen for en periode. Jeg var i første omgang skeptisk omkring forslaget, men efter en sprittet weekend og en tur på vægten blev Sabrinas pointe forstærket. Normalt ville jeg have sprunget den efterfølgende uge over i regnskabet, når man skal aflægge ugentlig rapport om evt. fremskridt er det ikke til at fortrænge effekten. Jeg havde taget 1,3 kg på samt 3,5 cm. Tre ord: Spild af tid. Alkohol er lig med to skridt tilbage, og med dét i tankerne var valget ikke så svært.

Hvad kan man gøre for at gå udenom uden om alle fristelserne og tilbuddene uden at blive kedelig?

Planlægning er nøgleordet for mig. Jeg har eksempelvis kun 2 dage frem til den 30. juni, hvor jeg drikker mig fuld. Det er meget nemmere og mere overskueligt at have spillereglerne sat på forhånd, og på den måde undgår man at stå med valget flere gange. Valget er taget. Bum.

Jeg er i gang med min tredje weekend, og hver enkel har budt på anledning til fuldskab i en vis udstrækning. Først fødselsdag, så middag og sidst påskefrokost. Min nye bedste ven er en alkoholfri hvidvin. Den første weekend var selvfølgelig den sværeste, da jeg følte jeg skulle forsvare mig selv. Hvad søren siger man lige uden at lyve, bortforklare eller gøre sin beslutning mindre værd. Anledningen var en tøsefødselsdag med spisning og festlige indslag. Det gik ganske fornuftigt under selve middagen og blev . Her var der ro til at fortælle pigerne omkring mig, hvad jeg havde gang i. Man skal være indstillet på, at der altid vil være nogle som løfter et øjenbryn, og det bliver forstærket hvis du ikke står ved din sag.

”Du er da ikke tyk.” ”Du behøver da ikke tabe dig.” ”Er det ikke lidt fanatisk?” ”Hvorfor drikker du ikke bare lidt?”

Du kan sikkert selv finde på flere indvendinger. Det står folk frit for, om de vil udtrykke sig og give deres mening til kende, men det giver dig lige så meget ret til at udtrykke dit standpunkt. Det betyder jo ikke man skal være enige.

Man skal også være indstillet på, at andre er forstående og udviser beundring omkring projektet. Øvelse gør mester og efter et par kringlede forklaringen kan jeg nu stolt sige, at har fravalgt store mængder alkohol, fordi jeg gerne vil gøre noget godt for mig selv, og det er at nå mit mål. Min gode veninde sagde i går under en påskefrokost, at hun ville holde mig oppe på, at jeg nu ikke faldt i i løbet af aftenen. Med sådan en bemærkning i baghovedet er det et godt eksempel på, at de rigtige mennesker i dit liv nok skal støtte op om, hvad du selv mener er det rigtige for dig. Lyt til dem og lad vær med at please de andre.

Der er i selvfølgelig et socialt aspekt i at drikke sig fuld. Vi gør det vel i bund og grund for at bidrage til en friere og åben stemning. Hæmningerne løses, og vi tør udtrykke os mere direkte og følelsesladet. Man kan lige så godt drage nytte af det, og jeg har selv har stor glæde af at snakke med småberusede og fulde venner.

Helt fanatisk er jeg dog ikke. Jeg nyder 1-2 glas rødvin 1 gang om ugen samtidig med at jeg skare ud såfremt, stemningen er til. Jeg glæder mig over, at jeg ikke skal være træt en hel uge efter, have hævet hud og være dehydreret. Jeg får på anden dagen ondt i mine muskler omkring maven, ryggen og kinderne. Spørg mig ikke hvorfor – men det slipper jeg også for.

Jeg kan varmt anbefale denne her alkoholfrie hvidvin. Den hedder Ebony Vale og kan fåes i de fleste supermarkeder til en billig penge. Den smager rigtig dejligt og giver en god mulighed for at kunne sidde og nippe af et vinglas og skåle med.

Jeg postede for et stykke tid siden mine nytårsforsæt og fortalte, at jeg hver måned lavede mig nogle nye delmål og evaluerede de tidligere, for at se og ’måle’ på de beslutninger jeg tog mig i starten af året. Vi er nu endt i 3. måned af året, og der er for alvor forår i luften – ikke mindst at været er mildere og de lyse timer længere.

Jeg deler mine mål op i forskellige områder, hvortil det bliver nemmere at arbejde med, og jeg vil forfærdelig gerne dele mine evalueringer med jer.

Nu er det ikke fordi at hensigten er at skuldre klappe mig selv for at sige at det lykkedes, men det er i høj grad for at give inspiration til jer derude og illustrere at vejen ikke er hvad I får læst jer til i damebladene.

Spis sundt i hverdagen og slip i weekenderne 2/5.

1. Jan. (Delmål 1): 29 dage, 6 off, 23 sunde. (11 off, 18 sunde)
2. Feb. (Delmål 2): 28 dage, 6 off, 22 sunde(8 off, 20 sunde)
3. Marts (delmål 3): 6 usunde dage, 25 sunde dage (eks. 1 uge med 1 off-dag, 3 uger med 1 off-måltid, 1 uge med 1 off-måltid og 1 off dag)

MÅNEDENS BUMMERT

Ja, det er gået op for mig at 80/20 og 5:2 IKKE er det samme. Jeg havde en beregnet med de 20 % og handlet ud fra 5:2. Tosset tænkt og et bevis for at jeg i høj grad er humanistisk og ikke er helt nede med tal. Det giver god mening, at jeg undervejs ikke helt har kunne få min planlægning til at gå op. Det skal dog siges, at 5:2 involverer 40 % off-dage, hvilket giver 11 ud af de 28. Det er lige i overkanten synes jeg i forhold til det jeg søger. Derfor har jeg i denne her omgang haft fat i lommeregnet og besluttet mig for at holde mig til de 20 % som er 6 dage.

Hvad vil en off-dag egentlig sige?

Mange har nok stødt på udtrykket cheat day eller cheat meal, og det klinger forkert i mine ører, da jeg associer ordet snyd med noget, som er forbudt og ikke er tilladt, og når man gør ting, man ikke må giver det anledning til at få dårlig samvittighed. Og er det nu sundt for krop og sjæl – NEJ.

For den sags skyld er mit udtryk nu heller ikke optimalt, og måske har du et endnu bedre udtryk, der er værd at give det. Jeg vil meget gerne ændre udtrykket, og måske du kan hjælpe.

Under alle omstændigheder involverer disse dage mindre fokus på sundhed. Det indbyder til at det er okay at drikke vin og spise dessert og ting som pasta og hvidt brød, som min hverdag ikke er fyldt så meget med.

Og ja, jeg siger mindre fokus. Jeg har prøvet at bestræbe mig efter at have et måltid disse dage med hygge og fis og det er også noget jeg fremadrettet vil holde fast i. Det skal dog ikke siges at hele dage med fødderne oppe og en helt sund fridag ikke er tilladt – bare det ikke . (ingen fanatisme her)

 

Løb et Marathon til september (Træn min. 3 timer om ugen.)

1. Jan. (Delmål 1): 8 løbeture (7 løbeture)
2. Feb. (Delmål 2): Træn min. 3 gange om ugen (træn 3-4 gange om ugen – heraf 1*10 km løbeture)
3. Marts (Delmål 3): træn 4 gange om ugen (boks/stram op, body fit, 1*4 langsomt løb, 1*4 interval løb, 1*4 10 km løb)

HÆNDERNE OP OVER HOVEDET!!!

Det her har været en herlig måned, og selvom hele året har været fyldt med motion føles det endelig som om jeg befinder mig på et herligt stadie.

For det første hev jeg min jernhest frem den første uge i februar og cykler nu igen omkring 15 km om dagen.

Jeg satte mig som mål at træne 3 gange om ugen, hvortil 2 af turene blev 10 km’s løb.

Jeg har de 2 første uger trænet 3 gange, og de sidste 2 her er det blevet 4. Alt i alt passer 4 gange om ugen rigtig fint til det jeg vil. Jeg blander det således, at jeg har boksning, hård vægttræning, svømning, løb eller roning.  Løbet er dog blevet nedprioriteret, fordi jeg blev ramt af forkølelse. Jeg kom dog op på mine 10 km uden stop (og nej, vi snakker ikke om tiden).

Næste måned bliver såmænd bare en fortsættelse af februars måned. Jeg lægger træningsplan hver uge, så det hele går op i en højre enhed. Det er faktisk rigtig vigtigt for mig, at det er planlagt, så jeg undgår at ende ud i, at jeg skal stå med beslutning klokken 16, om jeg skal af sted eller ej. Er det noget du kender?

Et eksempel på en uge kunne være:

Mandag: boksning og langsom løb af 5 km.

Torsdag: Vægttræning (også kaldes bodyfit eller bodypump i fitness centrene) og intervaltræning på løbebånd.

Fredag: 10 km løb

Lørdag: boksning

Læs mere om måneden Bonus Challenge i morgen.

 

Jeg skriver logbog, og det har jeg gjort i mange år nu. Det er faktisk også, derfor jeg har valgt at forvilde mig ind i blogverdenen.

Ikke desto mindre giver det en ro at sidde og nusse med at formidle ens tanker. Det er ikke altid jeg finder tiden til det – med andre ord giver mig selv tiden til det, men det har jeg gjort de seneste par måneder.

Jeg har et dokument som kort og godt hedder ’Mål i 2014’ og fungerer som en motivations- og træningslogbog. Her har jeg listet mine nytårsforsætter op, og hertil mine delmål. Det virker rigtig godt for mig, og jeg er sikker på du også selv har din helt egen måde at gøre det på. Mange bruger Facebook og Instagram til at dokumentere hvor langt, de er.

Overordnet mål

Jeg har i alt 8 opdelt inden for indre sundhed, ydre sundhed, studie, fritidsdrømme og arbejde.

Det synes måske af mange, men som jeg skrev i et tidligere indlæg, er jeg så fantastisk god til at have mange retninger at gå i og herved mange planer. Opdelingen skyldes, at jeg har bedre ved at fokusere på de enkelte mål af gangen.

Jeg har accepteret, at der skal være balance mellem dem, og hvis fokusset på studiet fylder for meget vil det tage for meget af min energi fra ydre sundhed og omvendt. Derfor har jeg spurgt mig selv undervejs: Er det realistisk? Har jeg tid og lysten til det? Får det mig til at føle mig godt tilpas?

Delmål

Delmål er gode at have, da de sørger for at man bliver på sporet og holder motivationen vedlige. Det er du helt sikkert bekendt med.  Jeg bruger også mine noteringer af delmål til at følge op på om mine idéer er realistiske og brugbare. Det nytter ikke at bilde sig selv ind, at man kan træne 5 gange om ugen fra den ene dag til den anden, eller totalt at undgå usunde sager, hvis du skal til fødselsdag alle weekender i måneden.

Ændringer af delmål

Lad os tage et eksempel, som ‘vintersnotterne’ nok kan nikke genkendende til. (ja, undskyld udtrykket, men det er bare sæson for forkølelser)
Hvis man bliver syg med forkølelse og feber, er det essentielt at blive rask – sjovt nok.

Vi er desværre ikke verdenskvinder og mænd hele tiden. Det handler om at balancere i det ’miljø,’ man befinder sig i og at omlægge og justere derefter. Så hvis der står i kalender, at du skal lave intervalløb eller løbe 10 km, men du hiver efter vejret på vej op af trappen pga forkølelsen, er det ikke optimalt at tage plan A, men så virker plan B måske og du hopper i løbeskoene og tager en 5’er eller 3’er. Plan C er måske sågar at smække ingefæren på skemaet og putte under dynen.

Makes sense? Det er jeg sikker på det gør. Det er ikke raketvidenskab, men vi glemmer det, eller slår os selv i hovedet over de ting, vi ikke gør.

Nedjustering af delmålene er min måde ikke at give op. Ingen kan slå én, der ikke vil give op.

Sidst men ikke mindst vil jeg indvie jer i nogle af de mål, jeg satte mig som nytårsforsæt:

Mine delmål går hen over månederne. Delmål 1 er derfor overstået, da det forløb henover januar måned. Parentesen er hvad resultanten blev.

Ydre sundhed 

Spis sundt i hverdagen og slip i weekenderne 2/5.   

Januar, delmål 1: 29 dage, 6 usunde, 23 sunde. (11 usunde, 18 sunde)

Februar, delmål 2: 28 dage, 5 usunde, 23 sunde

 

Løb et Marathon til september (Træn min. 3 timer om ugen.)

Delmål 1 (Januar):  8 løbeture (7 løbeture)
Delmål 2 (Februar): Træn min. 3 gange om ugen. Heraf 2*10 km løbeture

Fritidsdrømme

Blog noget mere

Delmål 1 (Februar):1 gang om ugen

Jo tak, fordi du spørger.

Jeg er nu nået til Dag 5, og jeg har sådan glædet mig til at kunne berette om, hvordan det er gået. Det fylder meget at skulle vænne sig til en plan, men jeg har været godt forberedt og holdt skansen, når nogle har spurgt til årsagen for de anerledes madvaner.

Nå, men hvordan er det gået?

Jeg har ikke været en haj til at få taget billeder, men jeg kan vise jer nogle små udpluk af, hvad jeg har, og ellers kommentere på, hvordan tiden ellers er gået siden sidst.

Dag 1:

Første dag var ikke helt så nem, da min mave slet ikke var parat til at nøjes med æbler til frokost, så jeg følte mig meget energiforladt og en anelse desperat, så efter de 3 æbler blev spist, måtte jeg tage mig en lille lur, hvorefter jeg kastede mig over et rengøringsprojekt. Det lysnede dog efter mine 250-300 gram hakket oksekød, da jeg jo er en sucker for kød og rent mentalt har det fint med kun at spise kød uden at lide afsavn. Det skal dog tilføjes, at jeg ’snyder’ og steger mit kød i lidt smør. Det er ikke tilladt i kuren, men når man sammenligner spisemønstrene med mine fortrukne forestillinger om sundhed og slankemad, så mætter fedt og lader en holde lidt længere. Nu må tallene på vægten jo tale for sig selv.

Dag 2:

PLANLÆGNINGSKRISE!!

Åh gud! Jeg var ved at få stress over morgenmaden, frokosten og planlægningen af aftensmaden! Mens ovnen og gryderne havde travlt med at få kogt æg og varmet kylling, var jeg selv selv meget fokuseret på, hvordan jeg dog skulle klare mig igennem en dag, som både stod på arbejdets madordning og et kursusafholdelse med mad udefra. Hvad skulle jeg fortælle folk, jeg holder kursus for, når de sidder med deres sandwich og mig med et fedtet lugtende æg?

Jeg nåede nu alligevel ikke at tænke så meget over det, før jeg kom af sted og var i det. Trods roterende tanker blev jeg enig med mig selv om at være nogenlunde ærlig(det plejer jo som regel at virke). Jeg fortalte mine kollegaer, at jeg er på udrensningskur både med henblik på irriteret mave og at kunne tabe sig.  Jeg endte med at smide min madpakke ud(så meget for forberedelse!!), da vi alligevel skulle have kyllingevinger tilberedt i sovs på jobbet. Jeg spiste 3 stykker og prøvede så vidt muligt at fjerne både sovs og skind.

Senere fik jeg bestilt en ekstra salat fra Green Health, som vi desuden bruger som madsted. Æggene var også røget i svinget, så den stod på ganske få mundfulde af noget tomatsalat og broccoli. Lykken var gjort, da jeg kom hjem til en ”late nighter”  æg og franskbrøds mad. YEAH.
Succes Succes!

Ifølge kuren har jeg jo snydt så vandet driver af mig, men det handler jo i bund og grund om at finde noget som et tilsvarende, når man er på farten.

Dag 3:

Maven er nu reguleret og appetitten driller ikke på samme måde som tidligere. Desuden er det afgjort, at måltiderne med kød stabiliserer kroppen, og gør den i stand til at overleve.

Dagen var piece of cake (nok ikke lige det rigtige ordvalg :)). Endnu en gang havde jeg madpakke med – bestående af gulerødder og Cheasy Hytteost. Nemt nemt nemt! Det er ingen hemmelighed af jeg var sulten om eftermiddagen, men ikke desto mindre havde jeg vænnet mig til fornemmelsen.

Om aftenen havde jeg varslet kødfest til min kæreste, så der var både fløjten og julelys i øjnene på ham, da han trådte ind af døren.

Igen lidt snyd men hva’ fa’en! Oksemedaljon og … ja, jeg må være ærlig og sige, jeg ikke kan huske, hvad det hed. Der var hvidløg på, hvilket ikke er tilladt.

Se en gang:

 

Dag 4:

Sovelængedag med en mave, som tiggede efter morgenmad og først fik det klokken 13. Ja, sådan går det jo en gang i mellem.. J Dagens oplevelse var, da min kæreste og jeg endte i IKEA og han ville give kødboller(som man jo skal have, når man er i IKEA –har jeg hørt) og jeg må takke nej og i stedet takke ja til 2 æble. Pludselig kan jeg mig en ”dame”, som er billig i drift.
Eftersom madplanen dikterede grillet kød og mixed salat kastede vi os ud i en flæskesteg uden fedt og svær serveret med kålsalat. Opskriften kommer senere.

Dag 5:

I dag! Ja, og nu er jeg så langt.

De senest par dage kan jeg især se og mærke det på min mave. Jeg ved jeg har tabt mig, men jeg giver først en status på det, når jeg lige får en vægt i hånden igen. Hvis I undrer jer over, hvorfor jeg ikke nævner min morgenmad på noget tidspunkt er det fordi der er så forbandet nemt at holde og spise. Jeg er pjattet med æg og grape. Mængden svinger lidt fra at jeg får spist 1,5 til 2.

Klokken nærmer sig frokost tid og planen siger jeg skal have flæskesteg fra i går med dampede gulerødder, ærter og broccoli.

Kan I have en smadder god weekend!

 

 

 

Skriftestolen

Kære blogvenner!

Det har været en stor udfordring for mig at skulle tage bloggeriet herinde op igen, da jeg har siddet med nogle overvejelser, over hvad man i mit tilfælde bruger en sundhedsblog til, når man ikke selv kan leve op til sine egne skrevne målsætninger og krav?

Efter et halvt års tid har jeg sværmet om spørgsmålet og er med jævne mellemrum blevet ramt af skriveabstinenser, men mine tanker har stoppet mig.

 

Jeg har følt, at jeg har skulle give en god forklaring på, hvorfor jeg forsvandt fra den ene dag til den anden, før jeg har kunne poste lækre madbilleder igen.
Den største udfordring har altså ligget i at få skrevet det allerførste indlæg.
Overskrifterne har været alt fra ”Nu er vinkuren slut,” ”Når vinkuren slutter og løbesko og boksehandsker tages på igen,” ”Hvem kan være sund hele tiden?”  og så videre og så videre.

Nu kigger jeg indad og piller mig selv i navlen. Jeg er nået til en erkendelse! Jeg gider ikke lade jer tro, at jeg er en kopi af Iform eller fitnessgirls.coms idealer, og bloggen skal fremadrettet ikke bruges til at pudse min glorie eller få mig til at fremstå som et fanatisk. Jeg er mere sund i perioder end andre, og jeg beroliger mig med, at jeg nok ryger ind under statistikkerne for gennemsnitsdanskeren. Jeg bestræber mig efter at skabe en balance med madglæden, så jeg kan få en hverdag med overskud og energi.Jeg havde vel en idé om at jeg kun havde licens til at blogge, når jeg gjorde det rigtige. Når jeg fik trænet mindst 4 timer om ugen og spist alt det sunde. Det er sjovt i sig selv, at vi bruger de social medier til at fremhæve livets positive ting. Det er den grad iscenesættelse.

Nu tager jeg facaden af, vennerne, og vil fremadrettet bruge min blog til at gøre det jeg holder allermest af: Jonglere med madglade fraser, skrive om hverdagens tanker som ung kvinde, forholdet til sundhed, kvalitet og motion, og hvordan man skal forholde sig til en kvindekrop med yoyovægt.

Vi skrives ved snart!

Farvelhejhejhygdigkørforsigtigt til ‘Slankekur’ – Pænt goddag til ‘Sundhedskurs’ aka Gode Vaner!

Go’ aften derude! Efter en oplevelsesrig torsdag kan jeg nu brillere med, at jeg har været i Frederiksberg Svømmehal for første gang. Jeg er nu ikke den vildeste vandhund, men det var en positiv oplevelse. Det siges jo, at det er sundt for krop og sjæl – og især Hjernen, – at prøve noget nyt med jævne mellemrum, ellers bliver vi fastlåst i rutiner og vaner.

Vaner er nu ellers noget sjovt noget, for hvornår er det en vane, hvornår er det en rutine, og hvornår er man afhængig?

Jeg har gode vaner, jeg har vaner, jeg har dårlige vaner og så har jeg DÅRLIGE vaner. Per definition er vaner noget man gør gentagende gange uden at knytte en vis planlægning. Jeg sidder i øjeblikket og læser en bog om afhængighed, der griber fat i store og små vaner, vi i dagligdagen knokler for at komme af med. Hver side er en åbenbaring og vender op og mange af mine tankemønstre. Jeg glæder mig til at fortælle jeg om den – men først skal den læses færdig.

Imellem tiden har jeg tænkt over ubemærket ting, jeg foretager, som skaber hindringer for mine sunde (mad)vaner.

 

Som hovedregel vil jeg opfordre til at lægge tanker om slankekurer på hylden og spontane mirakelkurer. Det er fis. I stedet synes jeg, man skal finpudse sine madvaner hen af vejen og ikke kaste sig over en masse projekter på én gang – for lige så snart hverdagen byder på udfordringer falder man tilbage i gamle rutiner. For sådan fungerer det… Vi søger tilbage til vores base, vores hjem. Trygge vaner. Jeg har tidligere nævnt, at jeg har brugt lang tid på at ændre mine vaner, og det har ikke udadtil kunne ses på min vægt, men jeg har kunnet mærke det på mit energiniveau og min mave. Jeg slapper mere af.

Første radikale vane var at indføre protein i min morgenmad. Det tog mig et år, før det blev naturligt. Fokusset var ikke selve handlingen eller tiden, jeg brugte på tilberedningen, men tanken om, at det ikke er normalt at spise kylling, bøf eller æg om morgen. I dag kan jeg ikke undvære det.

Anden vane har været den sværeste. Afskaffelse af stivelse! Den har i første omgang ført til meget frustration i weekenderne, hvor jeg synes, jeg kunne tillade mig at spise brød, hvilket bare resulterede i, at jeg overspiste det. Ja, 80/20 reglen er ikke altid vejen at gå. I dag føler jeg intet afsavn og har en helt anden opfattelse af mit behov for at spise brød, ris pasta og alt det andet. Jeg kan sagtens spise lidt rugbrød og ris i ny og næ. Det er ikke noget jeg får crawing efter og ikke noget jeg dør af, hvis jeg spiser lidt. Det er jo reel set en mental leg, du udsætter dig selv for.

Næste vane var at nedsætte forbruget af mælk i kaffen. Det er forbundet med en masse overvejelser. Mælk har i lang tid været omdiskuteret, om hvorvidt det er sundt eller ej, og endnu en gang har videnskabelige artikler fra forskellige medier skabt en næsten politisk idé, om at enten er man imod mælkeprodukter, eller så er man for. Jeg har været en glad kaffelattedrinkende studerende, som har blandet sig udenom debatten, men det er lige så stille og roligt gået op for mig, at der er røget alt for meget ned af den slags. Jeg har aldrig været pjattet med at drikke mine kalorier, og det er jo ikke til nogen overraskelse, at der er rigeligt af dem i latte. Mælk indeholder også mælkesukker, der i en vis grad kan få blodsukkeret til at stige. Nu er mælken en lille del af kosten, og det er uden tvivl førstnævnte argument, der er stærkest. Hvis man kan lide at drikke mælk – så gør det.

Så i mine øjne handler det ikke om en kur, men en implementering af gode vaner og en revurdering af dårlige.

Jeg har en masse ting i min kost, jeg vil kunne sætte en finger på, der er mindre sundt, som jeg ville kunne ændre, men så ville jeg ikke lave andet end at banke mig selv i hovedet, og det gider jeg altså ikke. Kaffe, cola light, Läkerol pastiller osv. Lige nu skal jeg nok regne med jeg får selvlysende børn.

Nej, der hvor jeg vil sætte ind næste gang er mit aften snackeri. Min godt besøgte ven, der sørger for at lyset i køleskabet bliver testet. Lige nu er det en hård nød at knække, fordi det er forbundet med hygge helt tilbage fra barndommen. Jeg er vokset op med, at det var det mest naturlige at spise noget guf foran TVet hver aften, og opfattelsen har jeg taget med ind i mit voksenliv. Formålet er ikke i første omgang at afskaffe det. Jeg ser nu ikke noget galt i at fylde depoterne op inden søvnen indtræffer, men trætheden og hyggen forbundet med måltiden bevirker, at jeg nogle gange får spist for meget kulhydratindholdigt, uden jeg bemærker det.

Men hvad gør jeg så?

Jeg tror, der er mange ting, jeg kan gøre. Fedt nedsætter appetitten, så jeg vil give mig selv lov til lidt mere af dét i maden.  Jeg vil bruge mere tid på at spise min aftensmad og blive bedre til at nyde den, når jeg er alene. Jeg tror, at grunden til at aftensnackeriet hænger ved, er at tiden efter aftensmåltidet er forbundet med rigtig, ægte afstresning, og nogle gange kan jeg have lyst til at kaste maden i mig bare for at komme til at slappe af med noget andet mad. Var der nogle, der sagde mindfullspisning? Når det så er sagt, handler det om at tage det gode valg. Yoghurt og frugt i uanede mængder er no-go, derimod vil jeg eksperimentere med grønt og kød.

Jeg lader jer vide, hvordan det går. Mine kreative påfund skal I nok få at se. 🙂

God morgen derude!

Sikke heldige vi er at stå op til solskin.

Kan I huske Kræftens Bekæmpelses undersøgelse, som var i medierne for nylig? Den kunne ud fra at have udspurgt en række mennesker om deres proteinindtag over en 5 årig periode konkludere, at man tager på i vægten, hvis man spiser for meget protein, og på den måde blev der kastet sten efter stenaldertendensen herhjemme. Det er selvfølgelig ikke helt hen i vejret at påstå, da protein er med til at bevarer muskelmassen, og da muskler vejer mere end fedt, må man umiddelbart antage, det er derfor udfaldet lød sådan. Jeg synes igen, det er ærgerligt, at denne fine videnskabelige undersøgelse, som i virkeligheden stammer fra en europæisk EPIC forsøg, bliver forsimplet så meget igennem medierne, at en proteinrig kost bliver banlyst.

Nå, det jeg ville frem til var min måling, og jeg synes jeg vil dele resultatet med jer med ovenstående i mente. Det er altid spændende og udfordrende at gøre!

Vægten var ikke faldet, men stod stabilt på samme tal, som den har gjort de sidste 4 måneder. Men nu skal I høre..

Til sammenligning med januar har jeg tabt 0,5 cm over armen, 2,5 cm over mine lår, 2,5 cm over brystet og 2 cm over min talje.

Jubiii! Så ja, tak til langsom process end hurtige resultater.

Jeg elsker jo at tale om min træning, men jeg har vist ikke helt fortalt jer, hvordan min uge ser ud. Det er jo forskelligt fra person til person, hvor stort et behov, man har for at træne, men det er jo noget, der fylder ret meget i mit liv og tager meget af min tid. Først og fremmest kræver det planlægning – og ja, prioritering. For det er så nemt at fylde sin kalender ud, men hvis man ikke overholder, det kommer man ingen vegne.

Mandag:

Min aller yndlings træningsdag er her om mandagen. Her kan jeg gå hele dagen og sukke efter at hoppe på cyklen for at ramme centret, hvor den står på sjipning en halv time. Her øver jeg gerne tricks og serier. Sidste nye er, hvor at jeg vender 180 grader for at vende om igen. Dernæst en times boksning med,(hvis jeg er så heldig), en fantastisk makker, der presser mig teknisk. Sidst men ikke mindst prøver jeg at få lidt løb i benene. Her er jeg helt klart udfordret, da jeg aldrig rigtig har interesseret mig for løb og er derfor aldrig rigtig  kommet i gang. Så vidt muligt skal jeg ramme 3,5-5 km. og ja, jeg kom så op på min 5’er sidste mandag. Allersidst og ej at glemme. UDSTRÆKNING(hver gang).

Tirsdag:

…Er en legedag. Jeg har næsten aldrig en fast ting, jeg gør her. Det kan være alt fra at cardio, til let styrketræning, til yoga, til hviledag. Sidste uge roede jeg 5 km, sjippede 15 minutter og steppede 45 min. Næste uge skal jeg undervise, så der falder min hviledag.

Onsdag:

…Er sat af til tung styrketræning og intervalløb. Det er sidste nye påfund at have sådan en dag. Den er ret ond, og hvis jeg har presset mig selv nok skriger kroppen efter hviledag.

Torsdag:

Alt afhængig af onsdagen tager jeg gerne sjip og boksning. Vi er et helt holdt, der sjipper intenst i 25 minutter.

Fredag:

Er som oftest hviledag og hyggedag. Hvis hviledagen har ramt en torsdag, nyder jeg godt af stram-opholdene, FitnessWorld kører. Der grines meget af mig blandt boksevennerne, fordi hvem har brug for at træne sammen med mormorarmene? Jeg vil nu altså påstå, at disse former for hold er rigtig gode til at få gennemgået teknik(afhængig af underviser). Det var blandt andet her, jeg lærte at lave armbøjninger korrekt.

Lørdag:

… Er en tro kopi af mandag. I dag skiftede jeg dog løb ud med roning.

Søndag:

Søndag er søndag og afhænger meget af, hvordan weekenden er, men jeg ser helst, at den bliver brugt på blød træning, så jeg er klar til næste uge. Primært mentalt.

For at summere op i henhold til planlægning. I kan nok fornemme, at det er mange timer, der går til det – men også sjældent med helt fastlagte programmer. Det kræver, derfor at jeg både har en plan A og B at vælge imellem, alt afhængig af hvordan min uge nu er sammensat, og hvordan min krop nu har det. Hvis man bøvler med motivationen er det et rigtig godt råd at tage en beslutning om at træningen skal prioriteres højere. Jeg læste engang, at det helst skulle udvikle sig til at løse sociale aftaler kommer i anden række, men hertil kommer en dybere interessant problemstilling, om hvorvidt man er parat til at sætte sig selv i første række. Tør du det?

Kommenter endelig. 

Husker I denne her bog?

Sheriffen skyder skarpt på sukkerjunkier, peger fingrer af hulemænd og holder blodsukkeret stabilt!

Trods mine knap så aktive skrivefingrer har jeg ikke ligget på den lade side den sidste uges tid. Jeg var så heldigt at deltage i et foredrag af den søde charmende Sukkersherif, og jeg har glæder mig meget til at fortælle jer om min oplevelse. Jeg synes jo altid, det er dejligt med ekstra viden omkring kost og ernæring, så jeg var noget begejstret, da jeg hørte, vi fik besøg af livsstilseksperten på arbejdet. Med uddannelsen professionsbachelor i sundhed og ernæring med speciale i human ernæring, 7 år på bagen, et lille heppekor af 3 stille studerende og til formål at nedsætte forbruget af sukker på arbejdspladsen indtrådte Vibeke Lund scenen.

Hendes røde tråd igennem showet var at holde sig et stabilt blodsukker, undgå træthed og derved mindske trangen til sukker. Foruden dét stod hun også på spring for at dræbe myter, løfte pegefinger og fortæller om forskellige former for kuldydrater.

Som introduktion mindede hun os om vores tidligere skønhedsidealer, som før bestod i at være indehaver af den tynde 90’er krop. Koste hvad det koste vil, om det så var velvære og energiniveau. Det har heldigvis ændret sig til at handle mere om at leve i fred og fordragelighed med motion, kost, restitution og søvn. Her fik hun sin første mentale klapsalve. Yes Yes Yes. Det kan aldrig siges nok gange, at det ikke er sundt at være alt for tynd. Hun slog fast, hvor vigtigt det er, at jo mere man motionerer, jo mere fokuseret skal man være på maden, man sætter til livs. Det skyldes, at ens forbrænding er sat i vejret, og man sveder flere vitaminer og næringsstoffer ud. ”Det går altså ikke at sige det sig selv, se jeg kan godt spise den her chokoladebar og tre poser slik, for jeg forbrænder det jo i fitnesscenteret i næste uge.” SMUKT SAGT! Dog påstod hun at motion fylder lige så meget som kosten. Det vil jeg så ikke mene, men jeg tror nok ikke at jeg var målgruppen for den bemærkning. Her tror jeg hun kaster bolden op til de søde mennesker, der ikke prioriter træningen så højt. Hun pegede også fingre af kalorietælling og krammede 5-2reglen om at samle sine dårlige vaner, rødvin, sukker, kage, og hvad der ellers gemmer sig i folks skabe.
Jeg var ved at tage rejsen ind over bordet mod hende bare af begejstring, liiige indtil hun begyndte på nedladende omtale om andre former for ‘kostretninger’. ”Kernesund… og…” som hun udtrykte det: ”Ja, jeg kan jo næsten ikke få udtale det, så dumt er det. Paleokost, Stenalderkost. Hvad det nu hedder alt sammen.” Øv, en bemærkning – men desværre kan jeg godt se hendes pointe. Medierne fordrejer billedet af hvad sundhed for en gennemsnits dansker er. Selvfølgelig må man spise rugbrød, selvfølgelig må man spise fuldkornspasta og selvfølgelig må man spise nye danske kartofler. Den søde sukkersherif glemte dog bare at inddrage, at der er gode ting i de forskellige ’retninger,’ som selvfølgelig er værd at tage med. Det er ikke ’enten/eller’. Hun glemte også at pointere at det er tilladt at ændre i madpyramiden såfremt at man har en anden strategi for dagen. Den enkelte må jo gøre om med sig selv om man er ninja eller kontormus. I mit tilfælde skal jeg jo hæve indtaget af protein og skal derfor ikke bankes i hovedet over noget, hun påstår. Ærgerlig talt, tror jeg det er vigtigt, at der kommer et par autoriteter på banen og fortæller, at man ikke skal leve sit liv efter en to-do og en NOT-to-do-lister… Foruden at det er nemmere at pege fingrer af andre, som ikke står for de samme værdier, fornemmer jeg en vis omsorg i hendes nedskydning af Stenalderkosten. Jeg forstår godt hendes bekymring rettet mod disse mennesker, der ukritisk sluger alt til sig. Før eller siden har vi ikke bare en lille gruppe men en stor gruppe af folk, der render rundt med en mental hammer og banker sig selv i hovedet igen med ordene: ”Nu snyder jeg igen, nu har jeg igen trådt udenfor hvorfor kan jeg ikke bare leve sundt?!” Og er det nu sundt?!

En anden ekstrem vigtig pointe at inddrage, er at hun helt og aldeles glemte at sige, at man skal spise efter årstiderne og helst danske! Det er udmærket, hun råber op og siger man ikke behøver at undlade kartofler i sin kost, såfremt at de er nye og fulde af vitaminer – for så bliver det en god grøntsag.

Det var generelt et meget fint foredrag, og selvom jeg selv har valgt at sammensætte min kost anerledes, så vil jeg da tage alt med jeg kan bruge.
Jeg har personligt tit problemer med timerne efter frokost. Her føler jeg mig træt og jeg synes den første time efter frokost kan være ret irriterende, fordi jeg altid kæmper med den lille utilfredshed over energiforladtheden. Hvis jeg sågar er træt i forvejen, kan det godt blive anledning til at tage en portion mere, måske endda noget sødt. Vibeke kunne berolige mig med at det såmænd bare hænger sammen med, at jeg har gjort noget ultra godt for min krop og den har så travlt med at klappe hænderne og danse salsa igennem mit fordøjelsessystem, at den bliver en smule fraværende oppe omkring mit hoved. Det der sker, er nemlig at blodet tager til nede omkring maveregionen, fordi der proteinerne skal klippes over til mindre monokyler. Hun foreslog at jeg skulle spise et stykke frugt for at få blodsukkeret til at stige en smule. Ja, tak. Det gør vi så.

Foruden lidt muggeri hist og her fra min side, vil jeg jo sende en stor respekt til Vibeke Lund, fordi hun griber fast i nogle rigtig store problemstillinger, vi almindelige mennesker går og kæmper med i hverdagen. Ikke bare fysiologisk med vores blodsukker – men den her forestilling, om at sukker er lig med forkælelse og socialt sammenvær. Nu arbejder jeg på en fantastisk arbejdsplads, hvor der altid er plads til at nyde hinandens selskab i form af lækker mad og forkælelse. Så hun tager fat i den helt rigtige problematik.

Behøver man sukker for at hygge sig og have det godt i hverdagen?  

Nå, kære venner!
I dag er dagen, hvor jeg ville have haft målingsdag.- Det er nemlig den 30. dag for mit delmål.

Jeg kan ikke lade være med at være fascineret af, hvordan niveauet af motivation udvikler sig, når man starter på lignende målsætninger, som jeg har lavet, og det her indlæg skal give et øm bud på, hvordan jeg har oplevet den sidste måneds tid.

Det er jo ikke første gang, jeg sætter mig sådanne delmål om at spise sundt, og jeg plejer at overholde dem. Det har vist sig, at være en rigtig god løsning for mig. I princippet kunne jeg også lade være med at sætte mig et mål og så ‘bare’ leve sundt – men jeg er helt pjattet med at gøre det, fordi jeg kan rigtig godt lide at udvikle mig og evaluerer på mine mål.
Der er ingen tvivl om at det er et psykologisk spil, jeg kører med sig selv.

Lad os sætte de sidste 30 dage op på en tidslinje. 
Dag: 1-5: De første fem dage er meget koncentrerede og her handler det om ikke at falde i. Det er her, man siger farvel til abstinenser af, hvad man er vant til at spise. (For mit vedkommende er det, hvis jeg har haft et par dage med hurtige kulhydrater.) Den 3. dag siges at være den værste, eftersom dag 1 og 2 afvejes gennem startmotivation. Personligt rækker min normalt helt til dag 5 eller den dag, hvor weekenden banker på døren. Det kender I måske?
Dag 6-8: De kommende dage prøver jeg at betragte som de var de første. Det handler om små skridt lige indtil man føler det kommer af sig selv. En af disse dage indeholder noget afvigelse i mindre grad.

Uge 2: Nu er vi kommet igennem første uge, og min teknik her er bare at kopiere første uge. Det går derud af. Det er her i 2. runde, at træningen føles, som om den går bedre. Det har faktisk været her, jeg har brilleret aller bedst og presset mig selv mest.

Uge 3: Her blev jeg lidt presset. Men hvorfor nu det? Træningen går jo godt! Maden er hverdag… Men åh, åh. Nu bliver det jo hverdag! Hvem gider hverdag? Her gik jeg i første omgang med tanker om, at jeg ikke kunne leve op til mine egne præstation fra ugen før. Jeg var ret overrasket over denne reaktion, og jeg kæmpede primært med dårlig samvittighed – uden grund. Jeg overlevede ugen og havde faktisk klaret det helt fint – faktisk bedre. Hvordan føles det, så at nå toppen før tid? Jo, lad mig fortælle jer en historie.

Min søde kammerat stillede mig det klassisk spørgsmål i sidste uge: “Hvis du skulle placere din præstation og glæde på en skala fra 1-10.” Dog når han at indskyde: “på en 6, en 7…?” Det var en mindre detalje, for jeg svarer automatisk 7, måske 8. Jeg begrunder det med, at jeg opnåede god personlig succes med min målsætning, og jeg er nok i al beskeden er stolt.
“Hvorhenne på skalaen ønsker du så at være?” Hertil svarede jeg, at en 9’er var fint nok.
“Hvorfor ikke opnå en 10’er, når man kan?” Alle andre mennesker ønsker, at være de bedste til det de laver. Alle ønsker 12-tallet i skolen. Mit svar bygger på følelsen af allerede at være dér. Det kan vel sammenlignes med rejsen mod det symbolske bjerg. Det er ikke målet, vi værdsætter højest men rejsen dertil. Det er den, vi husker. På toppen er der som bevidst koldt og ensomt. Vindmodstanden er stærkere, fordi her ikke er noget læ. Du er alene. Udsigten er god! Det er her, du endelig kan se ud over alle de andre. Se hvor langt de er noget. Du kan fortælle dem om de skal gå til højre om den næste sø, kravle under eller hoppe over stakittet. Men shit! Det blæser! Og efter et kvarter kravler de fleste ned igen med ordene: “Tak for udsynet, nu er jeg den oplevelse rigere. Lad mig komme hjem igen.” Lang historie kort: Giv mig en 9’er tak! 
Jeg kan godt lide tanken om, at der stadig er noget at kæmpe for.

Uge 4: Godt sidste uge! Jeg kan tælle ned. Nu er der kun 8 dage tilbage. Hurra.. Burde jeg tænke. Det gjorde jeg bare ikke. Jeg ved faktisk ikke hvilke tanker, jeg konkrete gennemgik – men en utilfredshed, rastløshed og manglende motivation. Og ja.. hvad skete der så? Jeg gav op 5 dage før! Og jeg fik vendt hele de 30 dages succes oplevelse til et uopnået mål. Jeg ved ikke, hvad jeg skal konkludere på det og sidder tilbage med en følelse af, at jeg gerne vil vide, hvorfor man psykologisk reagerer sådan.

.. Man nu kan jeg glædeligt sige, at jeg ikke fortsætter men ‘starter forfra.’ Heraf overskriften. RIGTIG GOD DAG!