Om Nytårsforsætter og mål i anden

Mine nytårsforsætter 2014

6564e909-4a22-4e1f-bc55-819f703fb285_zps28d7d84c

Jeg skriver logbog, og det har jeg gjort i mange år nu. Det er faktisk også, derfor jeg har valgt at forvilde mig ind i blogverdenen.

Ikke desto mindre giver det en ro at sidde og nusse med at formidle ens tanker. Det er ikke altid jeg finder tiden til det – med andre ord giver mig selv tiden til det, men det har jeg gjort de seneste par måneder.

Jeg har et dokument som kort og godt hedder ’Mål i 2014’ og fungerer som en motivations- og træningslogbog. Her har jeg listet mine nytårsforsætter op, og hertil mine delmål. Det virker rigtig godt for mig, og jeg er sikker på du også selv har din helt egen måde at gøre det på. Mange bruger Facebook og Instagram til at dokumentere hvor langt, de er.

Overordnet mål

Jeg har i alt 8 opdelt inden for indre sundhed, ydre sundhed, studie, fritidsdrømme og arbejde.

Det synes måske af mange, men som jeg skrev i et tidligere indlæg, er jeg så fantastisk god til at have mange retninger at gå i og herved mange planer. Opdelingen skyldes, at jeg har bedre ved at fokusere på de enkelte mål af gangen.

Jeg har accepteret, at der skal være balance mellem dem, og hvis fokusset på studiet fylder for meget vil det tage for meget af min energi fra ydre sundhed og omvendt. Derfor har jeg spurgt mig selv undervejs: Er det realistisk? Har jeg tid og lysten til det? Får det mig til at føle mig godt tilpas?

Delmål

Delmål er gode at have, da de sørger for at man bliver på sporet og holder motivationen vedlige. Det er du helt sikkert bekendt med.  Jeg bruger også mine noteringer af delmål til at følge op på om mine idéer er realistiske og brugbare. Det nytter ikke at bilde sig selv ind, at man kan træne 5 gange om ugen fra den ene dag til den anden, eller totalt at undgå usunde sager, hvis du skal til fødselsdag alle weekender i måneden.

Ændringer af delmål

Lad os tage et eksempel, som ‘vintersnotterne’ nok kan nikke genkendende til. (ja, undskyld udtrykket, men det er bare sæson for forkølelser)
Hvis man bliver syg med forkølelse og feber, er det essentielt at blive rask – sjovt nok.

Vi er desværre ikke verdenskvinder og mænd hele tiden. Det handler om at balancere i det ’miljø,’ man befinder sig i og at omlægge og justere derefter. Så hvis der står i kalender, at du skal lave intervalløb eller løbe 10 km, men du hiver efter vejret på vej op af trappen pga forkølelsen, er det ikke optimalt at tage plan A, men så virker plan B måske og du hopper i løbeskoene og tager en 5’er eller 3’er. Plan C er måske sågar at smække ingefæren på skemaet og putte under dynen.

Makes sense? Det er jeg sikker på det gør. Det er ikke raketvidenskab, men vi glemmer det, eller slår os selv i hovedet over de ting, vi ikke gør.

Nedjustering af delmålene er min måde ikke at give op. Ingen kan slå én, der ikke vil give op.

Sidst men ikke mindst vil jeg indvie jer i nogle af de mål, jeg satte mig som nytårsforsæt:

Mine delmål går hen over månederne. Delmål 1 er derfor overstået, da det forløb henover januar måned. Parentesen er hvad resultanten blev.

Ydre sundhed 

Spis sundt i hverdagen og slip i weekenderne 2/5.   

Januar, delmål 1: 29 dage, 6 usunde, 23 sunde. (11 usunde, 18 sunde)

Februar, delmål 2: 28 dage, 5 usunde, 23 sunde

 

Løb et Marathon til september (Træn min. 3 timer om ugen.)

Delmål 1 (Januar):  8 løbeture (7 løbeture)
Delmål 2 (Februar): Træn min. 3 gange om ugen. Heraf 2*10 km løbeture

Fritidsdrømme

Blog noget mere

Delmål 1 (Februar):1 gang om ugen

smart goal setting

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om Nytårsforsætter og mål i anden