Mine nytårsforsætter 2014

6564e909-4a22-4e1f-bc55-819f703fb285_zps28d7d84c

Jeg skriver logbog, og det har jeg gjort i mange år nu. Det er faktisk også, derfor jeg har valgt at forvilde mig ind i blogverdenen.

Ikke desto mindre giver det en ro at sidde og nusse med at formidle ens tanker. Det er ikke altid jeg finder tiden til det – med andre ord giver mig selv tiden til det, men det har jeg gjort de seneste par måneder.

Jeg har et dokument som kort og godt hedder ’Mål i 2014’ og fungerer som en motivations- og træningslogbog. Her har jeg listet mine nytårsforsætter op, og hertil mine delmål. Det virker rigtig godt for mig, og jeg er sikker på du også selv har din helt egen måde at gøre det på. Mange bruger Facebook og Instagram til at dokumentere hvor langt, de er.

Overordnet mål

Jeg har i alt 8 opdelt inden for indre sundhed, ydre sundhed, studie, fritidsdrømme og arbejde.

Det synes måske af mange, men som jeg skrev i et tidligere indlæg, er jeg så fantastisk god til at have mange retninger at gå i og herved mange planer. Opdelingen skyldes, at jeg har bedre ved at fokusere på de enkelte mål af gangen.

Jeg har accepteret, at der skal være balance mellem dem, og hvis fokusset på studiet fylder for meget vil det tage for meget af min energi fra ydre sundhed og omvendt. Derfor har jeg spurgt mig selv undervejs: Er det realistisk? Har jeg tid og lysten til det? Får det mig til at føle mig godt tilpas?

Delmål

Delmål er gode at have, da de sørger for at man bliver på sporet og holder motivationen vedlige. Det er du helt sikkert bekendt med.  Jeg bruger også mine noteringer af delmål til at følge op på om mine idéer er realistiske og brugbare. Det nytter ikke at bilde sig selv ind, at man kan træne 5 gange om ugen fra den ene dag til den anden, eller totalt at undgå usunde sager, hvis du skal til fødselsdag alle weekender i måneden.

Ændringer af delmål

Lad os tage et eksempel, som ‘vintersnotterne’ nok kan nikke genkendende til. (ja, undskyld udtrykket, men det er bare sæson for forkølelser)
Hvis man bliver syg med forkølelse og feber, er det essentielt at blive rask – sjovt nok.

Vi er desværre ikke verdenskvinder og mænd hele tiden. Det handler om at balancere i det ’miljø,’ man befinder sig i og at omlægge og justere derefter. Så hvis der står i kalender, at du skal lave intervalløb eller løbe 10 km, men du hiver efter vejret på vej op af trappen pga forkølelsen, er det ikke optimalt at tage plan A, men så virker plan B måske og du hopper i løbeskoene og tager en 5’er eller 3’er. Plan C er måske sågar at smække ingefæren på skemaet og putte under dynen.

Makes sense? Det er jeg sikker på det gør. Det er ikke raketvidenskab, men vi glemmer det, eller slår os selv i hovedet over de ting, vi ikke gør.

Nedjustering af delmålene er min måde ikke at give op. Ingen kan slå én, der ikke vil give op.

Sidst men ikke mindst vil jeg indvie jer i nogle af de mål, jeg satte mig som nytårsforsæt:

Mine delmål går hen over månederne. Delmål 1 er derfor overstået, da det forløb henover januar måned. Parentesen er hvad resultanten blev.

Ydre sundhed 

Spis sundt i hverdagen og slip i weekenderne 2/5.   

Januar, delmål 1: 29 dage, 6 usunde, 23 sunde. (11 usunde, 18 sunde)

Februar, delmål 2: 28 dage, 5 usunde, 23 sunde

 

Løb et Marathon til september (Træn min. 3 timer om ugen.)

Delmål 1 (Januar):  8 løbeture (7 løbeture)
Delmål 2 (Februar): Træn min. 3 gange om ugen. Heraf 2*10 km løbeture

Fritidsdrømme

Blog noget mere

Delmål 1 (Februar):1 gang om ugen

smart goal setting

Om Nytårsforsætter og mål i anden

Hvordan går det med dit nytårsforsæt?


c4f68c5d-d3f3-4fac-a44a-28a40cd1a68f_zps4eeafa2e

For mange er nytårsforsætter en mulighed for at ændre ‘dårlige’ vaner og livsstil, og mange af jer kan sikkert genkende til, at disse målsætninger stille og roligt glider ud i sandet. Vi er nu på vej ind i 8. uge af 2014, og hverdagens udfordringer har grebet om os igen, og måske sniger disse ’dårlige’ vaner sig ind på livet af os.

Der kan være mange årsager til at  det sker. 

Jeg kan kun tale ud fra personlig erfaring, og min største last er at få mange rigtige gode idéer og undervejs blive både for ivrig og utålmodig til at opnå dem. Jeg er rigtig god til at sætte mig for høje mål, som jeg kan kun kan udleve i en begrænset periode. Kan du genkende det?

Er du også ham/hende, som i perioder træner rigtig meget, spiser rigtig sundt, og når hverdagens udfordringer banker på døren, bliver denne sunde livsstil nedprioriteret? Jeg kender det rigtig godt!

Så i år er der kommet nye boller på suppen.

Mit overordnet og implicitte mål har været at sætte realistiske mål, altid at have en plan B til min plan A, en plan C til min plan B og sidst men ikke mindst være min egen bedste ven.

For satan, det har virket!

Den samme fremgangsmåde virker ikke for alle, da vi kan være mange forskellige stadier af vores egen udviklingsproces. Den første uge af året var ugebladenes forsider fyldt med forskellige slankekure som low carb, paleo,  LCHF, detox, 5:2 kurer, og jeg skal komme efter dig. Sideløbende kunne vi følge med i TV2s ‘En kur, der dur’, som testede slankekure i en uge af gangen, og derefter satte vurderede deres effektivitet.

Det lægger en anelse op til, at man skal vælge én, som er den bedste for én selv, men, som jeg har snakket om før, handler livsstilsændringer og ikke om at man hopper på en kur men en kurs.

a95d4c04-cffd-4305-a344-f7006b4cffaa_zps019e20d1

Mål2

Der kan være mange forskellige og gode grunde til at sætte sig mål om at ændre sin nuværende livsstil. Hertil tales der om mål i anden, for der lægger oftest noget mere dybdegående bag end lige at smide de sidste 5 kg eller stoppe med at ryge. Jeg oplever at målene har en symbolsk værdi for det der ligger bag.

Mit eget mål2 er at få det bedre, blive gladere og være god og tro mod mig selv. Samtidig er det forudsætningerne for, at jeg når mine hoved mål.

Ordet ”selvudvikling” siger det hele. Hvis du vil ændre på dig selv må du også kigge indad, og det kræver MOD, og det sker ikke natten over.

Tør du?

Læs med senere om mine præcise mål, jeg satte mig i 2014, og hvordan delmålene udspiller sig.

 

Om at begynde at blogge efter lang tids pause

Skriftestolen

Kære blogvenner!

Det har været en stor udfordring for mig at skulle tage bloggeriet herinde op igen, da jeg har siddet med nogle overvejelser, over hvad man i mit tilfælde bruger en sundhedsblog til, når man ikke selv kan leve op til sine egne skrevne målsætninger og krav?

Efter et halvt års tid har jeg sværmet om spørgsmålet og er med jævne mellemrum blevet ramt af skriveabstinenser, men mine tanker har stoppet mig.

 

Jeg har følt, at jeg har skulle give en god forklaring på, hvorfor jeg forsvandt fra den ene dag til den anden, før jeg har kunne poste lækre madbilleder igen.
Den største udfordring har altså ligget i at få skrevet det allerførste indlæg.
Overskrifterne har været alt fra ”Nu er vinkuren slut,” ”Når vinkuren slutter og løbesko og boksehandsker tages på igen,” ”Hvem kan være sund hele tiden?”  og så videre og så videre.

Nu kigger jeg indad og piller mig selv i navlen. Jeg er nået til en erkendelse! Jeg gider ikke lade jer tro, at jeg er en kopi af Iform eller fitnessgirls.coms idealer, og bloggen skal fremadrettet ikke bruges til at pudse min glorie eller få mig til at fremstå som et fanatisk. Jeg er mere sund i perioder end andre, og jeg beroliger mig med, at jeg nok ryger ind under statistikkerne for gennemsnitsdanskeren. Jeg bestræber mig efter at skabe en balance med madglæden, så jeg kan få en hverdag med overskud og energi.1098267_10151519801576268_1787685344_nJeg havde vel en idé om at jeg kun havde licens til at blogge, når jeg gjorde det rigtige. Når jeg fik trænet mindst 4 timer om ugen og spist alt det sunde. Det er sjovt i sig selv, at vi bruger de social medier til at fremhæve livets positive ting. Det er den grad iscenesættelse.

Nu tager jeg facaden af, vennerne, og vil fremadrettet bruge min blog til at gøre det jeg holder allermest af: Jonglere med madglade fraser, skrive om hverdagens tanker som ung kvinde, forholdet til sundhed, kvalitet og motion, og hvordan man skal forholde sig til en kvindekrop med yoyovægt.

Vi skrives ved snart!