Anerledes dessert topping

Det har været svært at lade være med at være glad i låget efter et par dage med godt vejr, glade mennesker og masser af sol. Jeg har dog blevet indendøre for at skrive intensivt eksamensprojekt og holdt mig godt beskæftiget med at være forkølet.

Om det har været manglende adgang til kreative udfoldelser, ved jeg ikke, men jeg fik kastede mig over et lille dessert projekt, jeg gerne vil dele med jer.

Du skal bruge

vaniljeis

hakket mint chokolade

friske små søde ærter

chips (ja, du læste rigtigt!!!)

Man skulle tro det var løgn, men det fungerer fantastisk godt sammen. Det fungerer endnu bedre hvis solen skinner.

10385131_10152049113001268_167066202_n_zps3343561f

Det skal dog også tilføjes, at jeg har haft meget ondt af mig selv de sidste 4 døgn, hvilket min eksamensdelle har haft godt af, mens mine løbesko har sendt mig klagesange.  Jeg tror der skal være plads til at tingene går op og ned, og jeg skal lige minde mig selv om det en gang i mellem, så det gør jeg lige nu:
I stedet for at fylde sit hoved med dårlig samvittighed, skal man gøre sig den tjeneste at nyde de valg man nu tager. Underforstået hvis DU vælger at nyde is og slik, er det DIT valg, så du kan lide så godt få det bedste ud af det.

Liv og glade dage, siger jeg bare!

IMG_8898_zps62d46ad1

 

Hjemmelavet Mysli


10331814_10152024839801268_1488489692_n_zps26cbce96

Jeg var så heldig at kunne invitere min familie til brunch i weekenden og i den anledning kastede jeg mig ud i en hjemmelavet mysli.

Du skal bruge

100 gram mandler

100 gram hasselnødder

50 gram hørfrø

50 gram sesamfrø

50 gram kokosmel

50 gram græskarkerner

100 gram rosin

sukrin eller vaniljekorn

evt. goji bær

Du skal riste mandler og hasselnødder på panden, lade dem køle af og hakke dem i grove stykker. Bland alle ingredienserne sammen og nyd din nye mysli på din yoghurt. Her har jeg skiftet goji bær ud med tørrede jordbær. 

10322855_10152027253411268_35529360_n_zpsf4abedb6

 

The Studio

201213_The_Standard_Copenhagen_zpsa2368a21

Et ord: MUNDORGASME

Once in a life time oplevelse. Jeg var så heldig at blive inviteret på Michelin-restauranten Studio. Stedet befinder sig i de gamle spritbådsbillet- og toldkontor, som ligger en spytklat fra Nyhavn. Sammen med spisestederne Almanak og Verandah udgør de The Standard.

Manden bag Studio er den tidligere noma-kok Torsten Vildsgaards, og med kun måneder på bagen har de allerede modtaget en Michelin-stjerne, og dét er ikke uden grund. Jeg har prøvet lidt af hvert men sjældent en så opløftende og person betjening samt madoplevelser, der skød smagssanserne til stjernene.

Foruden en god menu sværmede opmærksomme tjenere rundt om bordet og underholdte med passionerede betjening. Da vi ankom til stuens bar i Almanak, blev vi allerede dér modtaget af en karismatisk ung herre, som præsenterede sig som vores personlige tjener. Allerede dér blev rammerne sat.

 Jeg vil gerne vise jer, hvad vores smukke menu bestod af. Under hele aftenen befandt vi os i en letter sindsforvirring tilstand, som både involverede skepsis, overraskelse, glæde og nydelse. Intet smagte som forventet, hvilket i høj grad også har drillet min hukommelse efterfølgende – for selvom vi fik små anekdoter om hver ret, har jeg siden hen haft svært ved at huske både rækkefølgen og ingredienserne. Jeg vågnede op dagen efter og var helt rundt på gulvet.

10323105_10152010912296268_865050582_n_zps906c1d1f

Første snack var to smukke svampe med knoldsellerimod til.

10339132_10152010911266268_1674556647_n-2_zpsda943722

Anden æstetiske snack var disse danske porrer med basilikumdressing.

10331601_10152010910551268_518574807_n_zps96e439b4

Dem af jer, som husker appetizerne til min fødselsdagsmenu, kan nikke genkendende til vagtelæggene. Jeg indrømmer blankt at jeg ikke var klar over at det var en af de mange madtendenser – ikke destro mindre blev de serveret som aftenen 3. snack i samråd med hjemmelavet mayonæse og svovlsalt. 10299496_10152010910376268_1806595587_n-2_zpsa128167b

Allerede ved fjerde snack sad vi begge og var forblindet af de skønne og skøre indtryk, så jeg kan faktisk ikke huske hvad kødet var, men jeg vil gerne sige flamberede hjerter. Den grønne dyppelse smagte som meget tidlige sure æble. Det harmonerede så fint sammen.

10318830_10152011093066268_253025186_n-2_zps2be8092e

Her ses lidt hjemmebagt brød, baseret på en god krumme og flere måneders surdej. Det blev selvfølgelig serveret sammen med hjemmelavet smør.

10306839_10152011092831268_203020411_n-2_zpse08d622a

I kurverten på øverste billede, var endnu en overraskelse. Nej, det var ikke regningen eller en hemmelig besked. Det var to små brød, som bar en blid smag af ristet rugbrød. Selv lyden ved hvert knæk bidrog til en overvæltet oplevelse.
10264837_10152011064156268_1624752904_n_zps577cd925

Første forret bestod af smukke friske blomster herunder bøgeblade samt hjemmelavet ost. En fin blid smag.

10287318_10152011063741268_1834753507_n-2_zps5b02208a

Næste ret var intet mindre end blæksprutte.

10338902_10152011062736268_1839668067_n_zps1f857067

Tredje og sidste forret var bitte små danske kartofler muligvis serveret med trøffelolie. Hvis nogle skulle være i tvivl lufter tøfler som sure underbukser og smager som englesang. 10287298_10152011896766268_381003080_n_zpsd3411a62

Hovedretten var lam med hvide aparges og ja, nogle fantastiske mærkelige ting ved siden af. 10338986_10152011896526268_1124419084_n-2_zpsd8630309

Første dessert var hjemmelavet is (Muligvis fromages frais) med lakrids.

10268349_10152011896306268_226834830_n-2_zps1ebe35d5

Ved næste ret kom denne her dåse ind med et par forventningsfulde tjenere sværmende rundt om os i håb om at se et forvirret udtryk i vores. De har nok fået mange kommentarer. “Så kunne budgettet ikke holde til mere,” “Makrel til dessert?”

10287092_10152011896256268_1090345505_n-2_zps739eb2b1

Indeni dåsen lå der små fine ærteskud som vi skulle lægge på vores is, som de havde anrettet så fint til os.
Gæt hvad den bestod af. Det er nok den mærkeligste og mest overdådige sammensætning, jeg længe har prøvet. Hjemmelavet is med friske ærter og blodpølse. 

10299256_10152011895791268_855050954_n-2_zps5599d00fNår man har sagt A må man også sige B. Efter nordiske eksplosioner  af mundorgasmer sluttede vi aften af med en stille og rolig kaffe.. NOT. Også her var der kræset om detaljerne. Tjeneren kom ind med dette monstrum af en maskine, som bryggede kaffen til os.

10306986_10152011895706268_1011865935_n-2_zps7c2ba22d

Havtunge is

10342672_10152011895611268_203632052_n-2_zps8854577a

Til kaffen blev der serveret 4 små lækkerier indenfor samme tema. Første del bestod af en smuk orange pop-up-is baseret på havtunge. Dernæst fik vi havtunge-skumfiduser, som skulle varmes på selv samme flamme kaffen var brygget på. 

10318720_10152011895301268_1214638348_n-2_zps91b935f5
Overraskelsesmomentet var overvældende ved de to sidste serveringer. Først fik vi en portion korn, hvori vi fandt… Hold nu fast karamelliseret kyllingeskind vendt i chokolade. 
10323134_10152011895116268_1096337938_n-2_zps25b4db0aSidst men ikke mindst kunne vi få lov at nyde to lakridsmacarones med spiseligt sølvpapir.

Sikke en fest og sikke en aften. Jeg er dybt taknemmelig for at kunne få lov at smage de fine ting og få sådan en helt uforglemmelig oplevelse med mig.

Må I få en dejlig weekend.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

#Illum24

 Fødselsdagsfest

1911789_10152003249306268_8065101720694576453_n_zps11b1ae04

Den 25. april holdte jeg min fødselsdagsfest sammen med nogle skønne venner, og jeg vil gerne vise jer lidt stemningsbilleder fra aftenen. Ideen var at få blomster og forår viklet ind i oplevelsen.

Hashtagget i overskriften skyldes, at de kære gæster kunne hashtagge deres billeder og på den måde blev de samlet undet Eventstagram.

10318680_10152000698471268_224429508_n_zpsd8832d1c

Smukke blomster hentet fra Grønttorvet i Valby.


10262039_10152003249176268_8641168812849726647_n_zpsc3c70490

Det er ikke mange gange om året, jeg får hindbærsnitte, men det er blevet tradition at få det til min fødselsdag. Efter mange timer i køkkenet røg denne fine sag på en tallerken og nydt med et glas vin.

10154866_10152000627031268_1894766927_n_zpsbaf2cf46

Jeg var noget heldig at have vejret på min side. Her er et billede af vores appetizer, som blev nydt på altanen.

VELKOMSTDRIK

carva

hyldeblomstsaft

frosne vindruer

lime

APPETIZER

RYGEOST-AGURKE-HAPSER

agurk

radiser

rygeost

skyr

rødløg

hornviol

vagtelæg

Se opskrift her. Vagtelæggene koges og pilles.  


10309033_10152003248156268_3053298022257131942_n_zpsf9484775

10287190_10152000620421268_1622190610_n-2_zpsc1fb5de0

FORRET

ÆRTESUPPE MED RUGBRØDSCHIPS

1,5*8 dl ærter

løg

hvidløg

kokosmælk

boullion

mynte

ristede mandler

Hakkede løg og hvidløg svitses i en gryde. Ærterne koges i samme gryde med vand og boullion. Vandet hældes fra og det resterende blendes sammen med kokosmælk. Retten pyntes med mynte og ristede mandler. 

RUGBRØDSCHIPS

rugbrød

olie

salt

Skær rugbrødstykkerne ud og kom dem på en bradepande med salt og olie. Ind i ovnen i 15 minutter. 

 


10299473_10152000617721268_216173863_n-2_zpse238e9c3

HOVEDRET

KALKUNSTEG MED OVNKARTOFLER OG RØDBEDEMOS

kalkunsteg

2 flødeost

forskellige friske krydderier(rosmarin, timian, oregano)

Bland flødeost med krydderurterne. Skær kalkunen op og kom osten i. 

RODFRUGTECREME

rødbeder

pastinak

kartofler

smør

mælk

Kog kartofler, pastinak og rødbeder. Jeg kogte rødbederne for sig. De skal dels have længere tid og kogevandet giver meget farve. Blend grøntsagerne med lidt af rødbedevandet. Bland med smør og mælk. Smag til med salt og peber.

PÆRESALAT

pærer

valnødder

peberfrugt

agurk

hornviol

Hak grøntsager og bland det sammen. Hornviol bruges som pynt.   

OVNKARTOFLER

bagekartofler

olie

salt

Bagekartoflerne skrælles, skæres i lange stykker og lægges i vand i 1 time. Dernæst skal de have et hurtigt opkog og derefter ind i ovnen med salt og olie. Det er de bedste jeg nogensinde har lavet! 


10308249_10152003249481268_1743657967078441832_n_zps29ffb9f2

Opskriften til cheesecaken må forblive hemmelig, men jeg afslører der er både kiks, flødeost og HVIDchokolade i. Mums.

 

 

 

 

 

 

Om langsomme resultater og fornuftig balance

4650a0cf-23ea-40a6-94fe-916fc5d40ac9_zps8111c0dc

Jeg er nu tidsmæssigt halvvejs i mit forløb mod en lavere fedtprocent. Jeg startede for 6 ugers siden med min kostvejleder og ugentlige målinger, og jeg går efter at nå mit mål 30. juni. Det har været en fantastisk oplevelse, og jeg har undervejs følt mig meget afbalanceres både med kost og træningen. Jeg er ikke helt så informativ, når det gælder om at fortælle om udviklingen her i forløbet. Det skyldes blandt andet, at tingene går meget langsomt ,og jeg er overbevidst om, at I vil være foruden at vide at nu røg der 300 gram hen over en uge. Ting tager tid og badevægten er ikke den bedste metode til at illustrere kroppens ændringer, så derfor kan jeg virkelig anbefale at supplere både med målebånd og fedtmåler.

Mit mål er en fedtprocent på 20%, og første gang jeg trådte op på denne her fantastisk tanitavægt viste fedtprocenten 25,5% og fedtmassen 16 kg.

5 uger efter er jeg nede 22,9% og 13,9 kg.

Jeg er godt på vej og har her i uge 6 holdt mental pause med lidt mere festlige ting, som afholdelse af min fødselsdag og restaurant. Træningen bliver passet, men der skal være plads til det hele.

Jeg bestræber mig normalt efter at have seks sunde dage om ugen med et klokkeklar kalorieindtag og energifordeling og uden sundhedsmæssige svingærinder. Én gang i løbet af ugen har jeg et måltid med stor nydelse af en eller anden art. Det har været en stille og rolig nedtapning i løbet af året. Det fungerer fantastisk for mig at vide, jeg har noget at se frem til og planlægge ud fra.

Efter som jeg ligger inden for min idealvægt, kræver justering og finpudsning af ens vaner ekstra navlepilleri. Jeg har altid levet sundt, været meget sundhedsbevidst, men har ladet mig forfører af ”enten-eller-mentaliteten,” og mit motivationsbarometer har svinget mellem 20-110 %, hvilket vil sige, at min samvittighed har fået adskillige lap over fingrene eller strålet som små stjerner i min bevidsthed. Og ja, som mange af jer (især os tøser!!) kan nikke genkendende til, kan dét sgu være hårdt i længden.

Jeg er nået til den erkendelse, at jeg ikke vil fornægte mig glæden ved usunde sager. Jeg holder rigtig meget af at spise blandselv-slik eller nyde noget vin i ny og næ, men jeg elsker følelsen af at være sund, have et energisk overskud og kunne give den gas til min træning. Dét gør mig glad!
Min pointe er, at det er helt i orden at lægge kylling, skyr og grøntsager til side til fordel for en god stund eller to, så længe man vender tilbage til den sunde livsstil og lade vær med at betragte det som et fanatisk forsøg på en diæt. Så nej, du skal nok ikke forvente at slippe sukket resten af dine dage, eller at du opnår den flotteste krop på 6 uger. Det lyder fristende, men ingen kan arbejde hårdt for evigt.

Vi glemmer det. Jeg glemmer det. Jeg skal også mindes, om at der findes noget midt i mellem, som både skal gøre mig glad og give plads til at opnå mine mål. Jeg tager ofte en mental snak med min tålmodighed og min samvittighed. De er som små børn, der skal passes og plejes, og hvis den er helt gal skal jeg have mine veninder eller min gode kostvejleder til at gøre det.

 

Alkohol under vægttab

På vejen mod en lavere fedtprocent har jeg revurderet mine alkoholvaner. Jeg drikker i forvejen ikke voldsomt meget, men når man er ung, byder weekenderne ofte på sociale sammenkomster, som involverer alkohol i et eller andet omfang, og det kan hurtigt løbe op, hvis man ikke tager stilling til det.

Da jeg startede mit forløb hos min kostvejleder Sabrina, var noget af det første hun bød ind med, at jeg skulle overveje at slippe alkoholen for en periode. Jeg var i første omgang skeptisk omkring forslaget, men efter en sprittet weekend og en tur på vægten blev Sabrinas pointe forstærket. Normalt ville jeg have sprunget den efterfølgende uge over i regnskabet, når man skal aflægge ugentlig rapport om evt. fremskridt er det ikke til at fortrænge effekten. Jeg havde taget 1,3 kg på samt 3,5 cm. Tre ord: Spild af tid. Alkohol er lig med to skridt tilbage, og med dét i tankerne var valget ikke så svært.

Hvad kan man gøre for at gå udenom uden om alle fristelserne og tilbuddene uden at blive kedelig?

Planlægning er nøgleordet for mig. Jeg har eksempelvis kun 2 dage frem til den 30. juni, hvor jeg drikker mig fuld. Det er meget nemmere og mere overskueligt at have spillereglerne sat på forhånd, og på den måde undgår man at stå med valget flere gange. Valget er taget. Bum.

Jeg er i gang med min tredje weekend, og hver enkel har budt på anledning til fuldskab i en vis udstrækning. Først fødselsdag, så middag og sidst påskefrokost. Min nye bedste ven er en alkoholfri hvidvin. Den første weekend var selvfølgelig den sværeste, da jeg følte jeg skulle forsvare mig selv. Hvad søren siger man lige uden at lyve, bortforklare eller gøre sin beslutning mindre værd. Anledningen var en tøsefødselsdag med spisning og festlige indslag. Det gik ganske fornuftigt under selve middagen og blev . Her var der ro til at fortælle pigerne omkring mig, hvad jeg havde gang i. Man skal være indstillet på, at der altid vil være nogle som løfter et øjenbryn, og det bliver forstærket hvis du ikke står ved din sag.

”Du er da ikke tyk.” ”Du behøver da ikke tabe dig.” ”Er det ikke lidt fanatisk?” ”Hvorfor drikker du ikke bare lidt?”

Du kan sikkert selv finde på flere indvendinger. Det står folk frit for, om de vil udtrykke sig og give deres mening til kende, men det giver dig lige så meget ret til at udtrykke dit standpunkt. Det betyder jo ikke man skal være enige.

Man skal også være indstillet på, at andre er forstående og udviser beundring omkring projektet. Øvelse gør mester og efter et par kringlede forklaringen kan jeg nu stolt sige, at har fravalgt store mængder alkohol, fordi jeg gerne vil gøre noget godt for mig selv, og det er at nå mit mål. Min gode veninde sagde i går under en påskefrokost, at hun ville holde mig oppe på, at jeg nu ikke faldt i i løbet af aftenen. Med sådan en bemærkning i baghovedet er det et godt eksempel på, at de rigtige mennesker i dit liv nok skal støtte op om, hvad du selv mener er det rigtige for dig. Lyt til dem og lad vær med at please de andre.

Der er i selvfølgelig et socialt aspekt i at drikke sig fuld. Vi gør det vel i bund og grund for at bidrage til en friere og åben stemning. Hæmningerne løses, og vi tør udtrykke os mere direkte og følelsesladet. Man kan lige så godt drage nytte af det, og jeg har selv har stor glæde af at snakke med småberusede og fulde venner.

Helt fanatisk er jeg dog ikke. Jeg nyder 1-2 glas rødvin 1 gang om ugen samtidig med at jeg skare ud såfremt, stemningen er til. Jeg glæder mig over, at jeg ikke skal være træt en hel uge efter, have hævet hud og være dehydreret. Jeg får på anden dagen ondt i mine muskler omkring maven, ryggen og kinderne. Spørg mig ikke hvorfor – men det slipper jeg også for.

Jeg kan varmt anbefale denne her alkoholfrie hvidvin. Den hedder Ebony Vale og kan fåes i de fleste supermarkeder til en billig penge. Den smager rigtig dejligt og giver en god mulighed for at kunne sidde og nippe af et vinglas og skåle med.

10253155_10151986103666268_1530637559_n_zpsbae3768c

Illums øllebrød

 Hvad er det blevet af øllebrøden? Det smager dejligt. Fuld af fibre. Det er nemt og hurtigt at lave og et lige så sundt alternativ som havregrød.

Jeg er vokset op i en stor familie med 8 fætre og kusiner, og hvis der er noget, vi alle er enige om, er det vi har holdt af morgenstunder i vores bedsteforældres hjem. Det har altid været serveret det samme igennem årene, og en klassisk genganger har været øllebrøden.

Jeg har selv forsøgt mig med at gøre den lidt sundere, og her er resultatet. Kaloriemæssigt svarer det til en portion havregrød.

1,5 stk. rugbrød

vand

1 spsk. sukrin gold (andre sødemidler kan sagtens bruges)

1 tsk kanel

50 g. cheasy vanilje yoghurt

jordbærd

Kog brød, vand, kanel og sukrin sammen. Spis med yoghurt og frugt. Lækkert! lækkert, siger jeg bare!

974606_10151978941331268_413312394_n_zpscbde4db7

 

Moderne, sund og D A N S K mad

Jeg har i weekenden haft en besøg af min studieveninde fra Canada, og jeg havde lovet hende, at jeg nok skulle lave hende noget dansk mad.

Jeg må nok erkende, at vi er udfordret som folkefærd, når det kommer til spændende danske retter. Jovist, vi har det nordiske køkken og smørebrød, når det gælder om at spise ude, men ellers holder vi vores specialiteter hjemme i køkkenerne og gerne smurt ind i brun sovs og udkogte kartofler. K.e.d.e.l.i.g.t.

..Det var i hvert fald min første indskydelse. Efter lidt google-reseach og et opkald til min kære farmor kom jeg på bedre tanker. Det er ingen overraskelse at vi går varmere tider i møde, og hvis der ikke er noget mere eventyrligt end dansk sommer og alle de danske og friske råvarer, som emmer af søde solstrejf, ved jeg bestemt ikke, hvad er.

Min udfordret blev altså at trylle danske klassikere om til noget interessant smurt ind i sunde og moderne kreationer, og det lykkedes.

Jeg inviterer jer endnu en gang ind i mit køkken med lidt stemningsbilleder fra lørdag aften samt opskrifterne.

Appetizer

10157062_10151975702626268_1550584765_n_zpsbd81145b

12 agurkehapser

1 agurk

1 dl rygeost

1 dl skyr

1 rødløg

salt og sort peber

karse

4 radiser

Agurken skæres i tykke skriver. Rør rygeost, salt og skyr sammen og fordel det på agurkeskriverne med en lille teske. Pynt med rødløg, karse, peber og radiser. Serveres med alkoholfri hvidvin blandet med hyldeblomstsaft.

Vidste du at rygeost er den eneste ost, vi danskere selv har opfundet uden inspiration fra andre lande? Det smager fantastisk – men sjovt nok ikke af ost. Godt gået Danmark!

Forret

10173327_10151975713511268_1150672314_n_zps7b2f5958

Rejecocktail med avokadocreme og rugbrødschips

Jeg var her en anelse udfordret i forhold til anretningen. Siden 80’erne har denne rejecocktailen været en af de mest populære og misbrugte forretter til runde fødselsdage og konfirmationer. Vi har set den i alverdens udgaver, og I må forstå, at jeg var en anelse udfordret i forhold til anretningen.

140 g rejer

2 avokadoer

4 asparges

lidt dild

radiser

1 peberfrugt

1 æble

rugbrødschips

2 stk. rugbrød

salt

olie

Smuldre rugbrødet ned i et fad kom salt og olie ovenpå og sæt den i ovnen indtil de er sprøde.

Skær asparges, radiser, peberfrugten og æblet ud i små stykker. Anret den lille salat i et glas og kom rejerne ovenpå. Pynt med dild, citron og Thousand Island. Avokadoerne moses og placeres på tallerkenen ved siden af, og rygbrødschipsene kommes ovenpå.

Hovedret

10249032_10151975789461268_706520688_n_zpsa9cd0298

Frikadeller med Farmorsalat 

Klassiske frikadeller er ikke det værste at komme i nærheden af, men de fik også en mindre skønhedsbehandling.

1 pakke fedtfattig svine- og kalvekød

1 æg

1 løg

1 dl skummetmælk

1 dl havregryn

persille

salt og peber

smør eller kokosolie til stegning

Alt blandes sammen og steges på panden. 

2 dl ærter

1 icebergsalat

1 dl piskefløde

2-3 tsk. friskpresset citronsaft

sukrin (i stedet for sukker)

Alt blandes sammen i en skål.

Dessert

10249042_10151976053721268_196366669_n_zps224edb58

Sukkerfri Koldskål serveret med bær

Det ville have været lige i skabet at lave rødgrød med fløde, men valget faldt på en anden sommerklassiker, som jeg personligt ikke kan få nok af, når de lyse nætter rammer Danmark.

7 dl kærnemælk

3 dl ymer

citronsaft

6 spsk. sukrin

6 æggeblommer

vaniliepulver

mynte

citronskal

jordbær

tørrede brombær

Pisk æggeblommer, vaniljepulver og sukrin til en luftig masse, doser med ymer og kærnemælk og smag til med citron.

Riv citron hen over, drys mynte, bær og tørrede brombær hen over.

Menuen blev skrevet på små kort med motiver af Skagensmalere.

10168881_10151975493776268_606911281_n_zpse993dfbb

 

 

 

Økologiske grød på 3-kornsflager

Som I sikkert ved, er jeg godt i gang med at eksperimentere lidt med sunde grove kulhydrater. Jeg er ved at gå kold i skyr og havregryn, så jeg har været ude og investere i lidt nye ingredienser (og gamle klassikere) til køkkenet i håb om at få lavet nogle forskellige typer retter.

nye ting

Første skud på stammen blev altså grød lavet på 3-kornsflager, som er baseret på rug, enkorn og havre med hybenpulver, og som I kan se på billedet indeholder blandingen 99 % fuldkorn, og da den anbefalede dosis siger mindst 75 gram om dagen, er det her en god start. Du kan læse mere om fuldkorn her.

10173483_10151974727956268_748742014_n_zpse4e3cf77

Rugbrødsmuffins

Små søde rugbrødsmuffins til mellemmåltidet

Jeg har knækket koden! Jeg er helt høj over endelig at have fundet en erstatning til lækre små brød, man køber hos bageren, når blodsukkeret er lavt og humøret er i fare.

Tro det eller ej, men denne her opskrift er baseret på en simpel rugbrødsblanding og blandet med lækre ting, som får dine tænder til at løbe i vand.

10253394_10151973779591268_1109792001_n_zpsbc04982f

22 rugbrødsmuffins

Du skal bruge

muffinsforme (brug ikke papir)

smørelse (evt. Kærgården mini)

3 dl kogende vand

3 dl  5-kornsblanding

Hæld kogende vand over blandingen og lad det stå i en time.

25 gram gær

6 dl vand

ca. 50 g. tørrede tranebær

ca. 50 g. tørrede blåbær

ca. 50 g. tørrede rosiner

2 spsk. kanel

3 spsk. sukrin

500 gram solsikkebrødblanding

Opløs gæren i vandet. Si overskydende vand fra kornene og bland dem ned i vandet med tranebær, kanel, sukrin, rosiner og blåbær. Tilsæt dernæst brødblandingen og rør med en mikser.

Smør formene og fordel dejen. Bag dine muffins i en forvarmet ovn på 200 grader i 25 minutter. 

En vejer små 80 g. og indeholder 145 kcal. Nyd dem sammen med lidt frugt. 

10259542_10151973774031268_1018838899_n_zps2c2a7e22