Et ord: MUNDORGASME

Once in a life time oplevelse. Jeg var så heldig at blive inviteret på Michelin-restauranten Studio. Stedet befinder sig i de gamle spritbådsbillet- og toldkontor, som ligger en spytklat fra Nyhavn. Sammen med spisestederne Almanak og Verandah udgør de The Standard.

Manden bag Studio er den tidligere noma-kok Torsten Vildsgaards, og med kun måneder på bagen har de allerede modtaget en Michelin-stjerne, og dét er ikke uden grund. Jeg har prøvet lidt af hvert men sjældent en så opløftende og person betjening samt madoplevelser, der skød smagssanserne til stjernene.

Foruden en god menu sværmede opmærksomme tjenere rundt om bordet og underholdte med passionerede betjening. Da vi ankom til stuens bar i Almanak, blev vi allerede dér modtaget af en karismatisk ung herre, som præsenterede sig som vores personlige tjener. Allerede dér blev rammerne sat.

 Jeg vil gerne vise jer, hvad vores smukke menu bestod af. Under hele aftenen befandt vi os i en letter sindsforvirring tilstand, som både involverede skepsis, overraskelse, glæde og nydelse. Intet smagte som forventet, hvilket i høj grad også har drillet min hukommelse efterfølgende – for selvom vi fik små anekdoter om hver ret, har jeg siden hen haft svært ved at huske både rækkefølgen og ingredienserne. Jeg vågnede op dagen efter og var helt rundt på gulvet.

Første snack var to smukke svampe med knoldsellerimod til.

Anden æstetiske snack var disse danske porrer med basilikumdressing.

Dem af jer, som husker appetizerne til min fødselsdagsmenu, kan nikke genkendende til vagtelæggene. Jeg indrømmer blankt at jeg ikke var klar over at det var en af de mange madtendenser – ikke destro mindre blev de serveret som aftenen 3. snack i samråd med hjemmelavet mayonæse og svovlsalt. 

Allerede ved fjerde snack sad vi begge og var forblindet af de skønne og skøre indtryk, så jeg kan faktisk ikke huske hvad kødet var, men jeg vil gerne sige flamberede hjerter. Den grønne dyppelse smagte som meget tidlige sure æble. Det harmonerede så fint sammen.

Her ses lidt hjemmebagt brød, baseret på en god krumme og flere måneders surdej. Det blev selvfølgelig serveret sammen med hjemmelavet smør.

I kurverten på øverste billede, var endnu en overraskelse. Nej, det var ikke regningen eller en hemmelig besked. Det var to små brød, som bar en blid smag af ristet rugbrød. Selv lyden ved hvert knæk bidrog til en overvæltet oplevelse.

Første forret bestod af smukke friske blomster herunder bøgeblade samt hjemmelavet ost. En fin blid smag.

Næste ret var intet mindre end blæksprutte.

Tredje og sidste forret var bitte små danske kartofler muligvis serveret med trøffelolie. Hvis nogle skulle være i tvivl lufter tøfler som sure underbukser og smager som englesang. 

Hovedretten var lam med hvide aparges og ja, nogle fantastiske mærkelige ting ved siden af. 

Første dessert var hjemmelavet is (Muligvis fromages frais) med lakrids.

Ved næste ret kom denne her dåse ind med et par forventningsfulde tjenere sværmende rundt om os i håb om at se et forvirret udtryk i vores. De har nok fået mange kommentarer. “Så kunne budgettet ikke holde til mere,” “Makrel til dessert?”

Indeni dåsen lå der små fine ærteskud som vi skulle lægge på vores is, som de havde anrettet så fint til os.
Gæt hvad den bestod af. Det er nok den mærkeligste og mest overdådige sammensætning, jeg længe har prøvet. Hjemmelavet is med friske ærter og blodpølse. 

Når man har sagt A må man også sige B. Efter nordiske eksplosioner  af mundorgasmer sluttede vi aften af med en stille og rolig kaffe.. NOT. Også her var der kræset om detaljerne. Tjeneren kom ind med dette monstrum af en maskine, som bryggede kaffen til os.

Havtunge is

Til kaffen blev der serveret 4 små lækkerier indenfor samme tema. Første del bestod af en smuk orange pop-up-is baseret på havtunge. Dernæst fik vi havtunge-skumfiduser, som skulle varmes på selv samme flamme kaffen var brygget på. 

Overraskelsesmomentet var overvældende ved de to sidste serveringer. Først fik vi en portion korn, hvori vi fandt… Hold nu fast karamelliseret kyllingeskind vendt i chokolade. 
Sidst men ikke mindst kunne vi få lov at nyde to lakridsmacarones med spiseligt sølvpapir.

Sikke en fest og sikke en aften. Jeg er dybt taknemmelig for at kunne få lov at smage de fine ting og få sådan en helt uforglemmelig oplevelse med mig.

Må I få en dejlig weekend.