The Studio

201213_The_Standard_Copenhagen_zpsa2368a21

Et ord: MUNDORGASME

Once in a life time oplevelse. Jeg var så heldig at blive inviteret på Michelin-restauranten Studio. Stedet befinder sig i de gamle spritbådsbillet- og toldkontor, som ligger en spytklat fra Nyhavn. Sammen med spisestederne Almanak og Verandah udgør de The Standard.

Manden bag Studio er den tidligere noma-kok Torsten Vildsgaards, og med kun måneder på bagen har de allerede modtaget en Michelin-stjerne, og dét er ikke uden grund. Jeg har prøvet lidt af hvert men sjældent en så opløftende og person betjening samt madoplevelser, der skød smagssanserne til stjernene.

Foruden en god menu sværmede opmærksomme tjenere rundt om bordet og underholdte med passionerede betjening. Da vi ankom til stuens bar i Almanak, blev vi allerede dér modtaget af en karismatisk ung herre, som præsenterede sig som vores personlige tjener. Allerede dér blev rammerne sat.

 Jeg vil gerne vise jer, hvad vores smukke menu bestod af. Under hele aftenen befandt vi os i en letter sindsforvirring tilstand, som både involverede skepsis, overraskelse, glæde og nydelse. Intet smagte som forventet, hvilket i høj grad også har drillet min hukommelse efterfølgende – for selvom vi fik små anekdoter om hver ret, har jeg siden hen haft svært ved at huske både rækkefølgen og ingredienserne. Jeg vågnede op dagen efter og var helt rundt på gulvet.

10323105_10152010912296268_865050582_n_zps906c1d1f

Første snack var to smukke svampe med knoldsellerimod til.

10339132_10152010911266268_1674556647_n-2_zpsda943722

Anden æstetiske snack var disse danske porrer med basilikumdressing.

10331601_10152010910551268_518574807_n_zps96e439b4

Dem af jer, som husker appetizerne til min fødselsdagsmenu, kan nikke genkendende til vagtelæggene. Jeg indrømmer blankt at jeg ikke var klar over at det var en af de mange madtendenser – ikke destro mindre blev de serveret som aftenen 3. snack i samråd med hjemmelavet mayonæse og svovlsalt. 10299496_10152010910376268_1806595587_n-2_zpsa128167b

Allerede ved fjerde snack sad vi begge og var forblindet af de skønne og skøre indtryk, så jeg kan faktisk ikke huske hvad kødet var, men jeg vil gerne sige flamberede hjerter. Den grønne dyppelse smagte som meget tidlige sure æble. Det harmonerede så fint sammen.

10318830_10152011093066268_253025186_n-2_zps2be8092e

Her ses lidt hjemmebagt brød, baseret på en god krumme og flere måneders surdej. Det blev selvfølgelig serveret sammen med hjemmelavet smør.

10306839_10152011092831268_203020411_n-2_zpse08d622a

I kurverten på øverste billede, var endnu en overraskelse. Nej, det var ikke regningen eller en hemmelig besked. Det var to små brød, som bar en blid smag af ristet rugbrød. Selv lyden ved hvert knæk bidrog til en overvæltet oplevelse.
10264837_10152011064156268_1624752904_n_zps577cd925

Første forret bestod af smukke friske blomster herunder bøgeblade samt hjemmelavet ost. En fin blid smag.

10287318_10152011063741268_1834753507_n-2_zps5b02208a

Næste ret var intet mindre end blæksprutte.

10338902_10152011062736268_1839668067_n_zps1f857067

Tredje og sidste forret var bitte små danske kartofler muligvis serveret med trøffelolie. Hvis nogle skulle være i tvivl lufter tøfler som sure underbukser og smager som englesang. 10287298_10152011896766268_381003080_n_zpsd3411a62

Hovedretten var lam med hvide aparges og ja, nogle fantastiske mærkelige ting ved siden af. 10338986_10152011896526268_1124419084_n-2_zpsd8630309

Første dessert var hjemmelavet is (Muligvis fromages frais) med lakrids.

10268349_10152011896306268_226834830_n-2_zps1ebe35d5

Ved næste ret kom denne her dåse ind med et par forventningsfulde tjenere sværmende rundt om os i håb om at se et forvirret udtryk i vores. De har nok fået mange kommentarer. “Så kunne budgettet ikke holde til mere,” “Makrel til dessert?”

10287092_10152011896256268_1090345505_n-2_zps739eb2b1

Indeni dåsen lå der små fine ærteskud som vi skulle lægge på vores is, som de havde anrettet så fint til os.
Gæt hvad den bestod af. Det er nok den mærkeligste og mest overdådige sammensætning, jeg længe har prøvet. Hjemmelavet is med friske ærter og blodpølse. 

10299256_10152011895791268_855050954_n-2_zps5599d00fNår man har sagt A må man også sige B. Efter nordiske eksplosioner  af mundorgasmer sluttede vi aften af med en stille og rolig kaffe.. NOT. Også her var der kræset om detaljerne. Tjeneren kom ind med dette monstrum af en maskine, som bryggede kaffen til os.

10306986_10152011895706268_1011865935_n-2_zps7c2ba22d

Havtunge is

10342672_10152011895611268_203632052_n-2_zps8854577a

Til kaffen blev der serveret 4 små lækkerier indenfor samme tema. Første del bestod af en smuk orange pop-up-is baseret på havtunge. Dernæst fik vi havtunge-skumfiduser, som skulle varmes på selv samme flamme kaffen var brygget på. 

10318720_10152011895301268_1214638348_n-2_zps91b935f5
Overraskelsesmomentet var overvældende ved de to sidste serveringer. Først fik vi en portion korn, hvori vi fandt… Hold nu fast karamelliseret kyllingeskind vendt i chokolade. 
10323134_10152011895116268_1096337938_n-2_zps25b4db0aSidst men ikke mindst kunne vi få lov at nyde to lakridsmacarones med spiseligt sølvpapir.

Sikke en fest og sikke en aften. Jeg er dybt taknemmelig for at kunne få lov at smage de fine ting og få sådan en helt uforglemmelig oplevelse med mig.

Må I få en dejlig weekend.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

#Illum24

 Fødselsdagsfest

1911789_10152003249306268_8065101720694576453_n_zps11b1ae04

Den 25. april holdte jeg min fødselsdagsfest sammen med nogle skønne venner, og jeg vil gerne vise jer lidt stemningsbilleder fra aftenen. Ideen var at få blomster og forår viklet ind i oplevelsen.

Hashtagget i overskriften skyldes, at de kære gæster kunne hashtagge deres billeder og på den måde blev de samlet undet Eventstagram.

10318680_10152000698471268_224429508_n_zpsd8832d1c

Smukke blomster hentet fra Grønttorvet i Valby.


10262039_10152003249176268_8641168812849726647_n_zpsc3c70490

Det er ikke mange gange om året, jeg får hindbærsnitte, men det er blevet tradition at få det til min fødselsdag. Efter mange timer i køkkenet røg denne fine sag på en tallerken og nydt med et glas vin.

10154866_10152000627031268_1894766927_n_zpsbaf2cf46

Jeg var noget heldig at have vejret på min side. Her er et billede af vores appetizer, som blev nydt på altanen.

VELKOMSTDRIK

carva

hyldeblomstsaft

frosne vindruer

lime

APPETIZER

RYGEOST-AGURKE-HAPSER

agurk

radiser

rygeost

skyr

rødløg

hornviol

vagtelæg

Se opskrift her. Vagtelæggene koges og pilles.  


10309033_10152003248156268_3053298022257131942_n_zpsf9484775

10287190_10152000620421268_1622190610_n-2_zpsc1fb5de0

FORRET

ÆRTESUPPE MED RUGBRØDSCHIPS

1,5*8 dl ærter

løg

hvidløg

kokosmælk

boullion

mynte

ristede mandler

Hakkede løg og hvidløg svitses i en gryde. Ærterne koges i samme gryde med vand og boullion. Vandet hældes fra og det resterende blendes sammen med kokosmælk. Retten pyntes med mynte og ristede mandler. 

RUGBRØDSCHIPS

rugbrød

olie

salt

Skær rugbrødstykkerne ud og kom dem på en bradepande med salt og olie. Ind i ovnen i 15 minutter. 

 


10299473_10152000617721268_216173863_n-2_zpse238e9c3

HOVEDRET

KALKUNSTEG MED OVNKARTOFLER OG RØDBEDEMOS

kalkunsteg

2 flødeost

forskellige friske krydderier(rosmarin, timian, oregano)

Bland flødeost med krydderurterne. Skær kalkunen op og kom osten i. 

RODFRUGTECREME

rødbeder

pastinak

kartofler

smør

mælk

Kog kartofler, pastinak og rødbeder. Jeg kogte rødbederne for sig. De skal dels have længere tid og kogevandet giver meget farve. Blend grøntsagerne med lidt af rødbedevandet. Bland med smør og mælk. Smag til med salt og peber.

PÆRESALAT

pærer

valnødder

peberfrugt

agurk

hornviol

Hak grøntsager og bland det sammen. Hornviol bruges som pynt.   

OVNKARTOFLER

bagekartofler

olie

salt

Bagekartoflerne skrælles, skæres i lange stykker og lægges i vand i 1 time. Dernæst skal de have et hurtigt opkog og derefter ind i ovnen med salt og olie. Det er de bedste jeg nogensinde har lavet! 


10308249_10152003249481268_1743657967078441832_n_zps29ffb9f2

Opskriften til cheesecaken må forblive hemmelig, men jeg afslører der er både kiks, flødeost og HVIDchokolade i. Mums.

 

 

 

 

 

 

Moderne, sund og D A N S K mad

Jeg har i weekenden haft en besøg af min studieveninde fra Canada, og jeg havde lovet hende, at jeg nok skulle lave hende noget dansk mad.

Jeg må nok erkende, at vi er udfordret som folkefærd, når det kommer til spændende danske retter. Jovist, vi har det nordiske køkken og smørebrød, når det gælder om at spise ude, men ellers holder vi vores specialiteter hjemme i køkkenerne og gerne smurt ind i brun sovs og udkogte kartofler. K.e.d.e.l.i.g.t.

..Det var i hvert fald min første indskydelse. Efter lidt google-reseach og et opkald til min kære farmor kom jeg på bedre tanker. Det er ingen overraskelse at vi går varmere tider i møde, og hvis der ikke er noget mere eventyrligt end dansk sommer og alle de danske og friske råvarer, som emmer af søde solstrejf, ved jeg bestemt ikke, hvad er.

Min udfordret blev altså at trylle danske klassikere om til noget interessant smurt ind i sunde og moderne kreationer, og det lykkedes.

Jeg inviterer jer endnu en gang ind i mit køkken med lidt stemningsbilleder fra lørdag aften samt opskrifterne.

Appetizer

10157062_10151975702626268_1550584765_n_zpsbd81145b

12 agurkehapser

1 agurk

1 dl rygeost

1 dl skyr

1 rødløg

salt og sort peber

karse

4 radiser

Agurken skæres i tykke skriver. Rør rygeost, salt og skyr sammen og fordel det på agurkeskriverne med en lille teske. Pynt med rødløg, karse, peber og radiser. Serveres med alkoholfri hvidvin blandet med hyldeblomstsaft.

Vidste du at rygeost er den eneste ost, vi danskere selv har opfundet uden inspiration fra andre lande? Det smager fantastisk – men sjovt nok ikke af ost. Godt gået Danmark!

Forret

10173327_10151975713511268_1150672314_n_zps7b2f5958

Rejecocktail med avokadocreme og rugbrødschips

Jeg var her en anelse udfordret i forhold til anretningen. Siden 80’erne har denne rejecocktailen været en af de mest populære og misbrugte forretter til runde fødselsdage og konfirmationer. Vi har set den i alverdens udgaver, og I må forstå, at jeg var en anelse udfordret i forhold til anretningen.

140 g rejer

2 avokadoer

4 asparges

lidt dild

radiser

1 peberfrugt

1 æble

rugbrødschips

2 stk. rugbrød

salt

olie

Smuldre rugbrødet ned i et fad kom salt og olie ovenpå og sæt den i ovnen indtil de er sprøde.

Skær asparges, radiser, peberfrugten og æblet ud i små stykker. Anret den lille salat i et glas og kom rejerne ovenpå. Pynt med dild, citron og Thousand Island. Avokadoerne moses og placeres på tallerkenen ved siden af, og rygbrødschipsene kommes ovenpå.

Hovedret

10249032_10151975789461268_706520688_n_zpsa9cd0298

Frikadeller med Farmorsalat 

Klassiske frikadeller er ikke det værste at komme i nærheden af, men de fik også en mindre skønhedsbehandling.

1 pakke fedtfattig svine- og kalvekød

1 æg

1 løg

1 dl skummetmælk

1 dl havregryn

persille

salt og peber

smør eller kokosolie til stegning

Alt blandes sammen og steges på panden. 

2 dl ærter

1 icebergsalat

1 dl piskefløde

2-3 tsk. friskpresset citronsaft

sukrin (i stedet for sukker)

Alt blandes sammen i en skål.

Dessert

10249042_10151976053721268_196366669_n_zps224edb58

Sukkerfri Koldskål serveret med bær

Det ville have været lige i skabet at lave rødgrød med fløde, men valget faldt på en anden sommerklassiker, som jeg personligt ikke kan få nok af, når de lyse nætter rammer Danmark.

7 dl kærnemælk

3 dl ymer

citronsaft

6 spsk. sukrin

6 æggeblommer

vaniliepulver

mynte

citronskal

jordbær

tørrede brombær

Pisk æggeblommer, vaniljepulver og sukrin til en luftig masse, doser med ymer og kærnemælk og smag til med citron.

Riv citron hen over, drys mynte, bær og tørrede brombær hen over.

Menuen blev skrevet på små kort med motiver af Skagensmalere.

10168881_10151975493776268_606911281_n_zpse993dfbb

 

 

 

Middelhavsmandag med græsk salat og ovnbagte auberginer

Forestil dig at slentre rundt i bare ben og suge al solens energi til dig. Forestil dig at de varme lyse nætter byder på gode sociale stunder med grill mad og salater. Det kunne vi godt trænge til efter sådan en stormfyldt weekend.

Jeg har sukket godt og grundigt over sommerferiestunder og i et forsøg på at handle proaktivt og kreativt endte det med, at jeg i lørdags lavede denne middelhavsinspireret aftensmad. Det blev et stor succes. Græsk mad er begyndt at vokse på mig, da det både er fyldt med grønsager i simple og friske indpakninger.

Tzatziki

græsk yoghurt el. skyr

agurk

hvidløg

salt og peber

Fjern det våde i agurken med en teske, riv den dernæst på et rivejern. Drys lidt salt i og lad massen stå i en si. Pressede hvidløgs fed blandes sammen med yoghurten. Det er en fordel at blande agurken i lige før resten af maden er klar.
1508410_10151929124131268_1083418890_n_zpsab5b6973

Græsk Salat

tomat

agurk

rødløg

peberfrugt

oregano

olivenolie

salt

citronsaft

Grønsagerne skæres ud. Jeg fjernede også her det våde i agurken, og man kan også skrælle dem groft. Ingredienserne blandes sammen og smages til med olie, citronsaft og salt.

Ovnbagte auberginer med danablue

auberginer

 danablue

frisk basilikum

oliven

tomatpuré

auberginerne skæres ud i skiver. Det kan være fordelagtigt at hælde lidt olie på. Jeg gjorde det ikke selv, men det gør uden tvivl stykkerne sprødere. Danablue og tomatpuré smøres på. Oliven skæres i stykker og fordeles. Retten bages i ovnen. Pynt med basilikumbladene.  

10002745_10151929124941268_21063939_n_zpsfbfba5ba

 

 

Mexicansk Forårsfrokost

Måske man kan hive overskriften hjem ved at kalde den Mexicansk Forår. Det er hvert fald, hvad billedet er et miks af. Forår i mit hjem og mexicansk mad på min tallerken.

Det er en frokost rig på protein og baseret på ‘leftovers’ fra en tøseaften med mexikanske hjemmelavede pandekager.

Kødssovs:

1000 g. hakket oksekød

1 rødløg

chili(pulver)

soya

maxican mix

fiskesovs

 

1 dåse tomatpuré

Kødssovs er generelt en klassiker i det danske travle hverdagskøkken. En god kødssovs fortjener dog tid til at slå og simre, så smagen trænger ind. Denne her fik 2,5 time. Jeg har her hakket løg i små tern og brunet dem fint af i en stor gryde, hvorefter jeg kom kødet i, så det ligeledes kunne brune af. Resten af ingredienserne kommer stille og roligt i undervejs og det smages til med salt og peber. Nemt, enkelt og lige til. 

Serves på så mange forskellige måder man ønsker det.

Her har jeg prydet min tallerken med agurk, hot salsa, bønner, salat og små tomater.

Go’ søndag.

1937994_10151906823111268_1828075449_n_zps1485bbef

Klassisk klassiker: burgeren

Jeg bestræber mig efter at spise sundt med i dét mente, at der skal være plads til det hele. Det gør mig glad at vide, at jeg ikke skal lide noget afsavn til bestemte madvarer, og derfor går jeg efter 5:2 konceptet. (Nej, det handler ikke om at jeg faster 2 dage om ugen.)

Det skal forstås sådan, at jeg så vidt muligt holder mit blodsukker stabilt ved at spise 5-6 gange om dagen, og planlægger når der skal spises knap så sundt. Jeg har både prøvet at spise 100 % sundt i perioder, hvilket bare resulterer i 110% underskud af nydelse. Det går ikke. Det er livet for kort til.

Mit råd: Alt med måde. Så holder hoved og krop sig også sunde.

I dag vil jeg gerne give jer min opskrift på en klassisk klassiker… burgeren. Sammen med 2 veninder havde vi nemlig ’burger-fest’ i går med formål at prise overskud af kulhydrater.

Du skal bruge

Burgerboller:

2 medium æg

1 dl rapsolie (eller 75 g. smør)

2/3 pakke gær*

2,5 dl skummetmælk

1 tsk. salt

ca. 1 tsk. honning

1 dl vand

2 spsk. oliven eller rapsolie

ca. 600 g økologisk durummel*

ca. 200 g hvedemel*

Mælk eller æg

Sesamfrø

Bland gær sammen med lunten mælk og lunten vand. Tilsæt piskede æg. Hæld 200 g. durummel og 100 g. hvedemel i og rør med en piskemaskine. Tilsæt derefter rapsolie,  salt og honning, og rør igen, indtil massen er klumpfri. Mel kommes i under røring frem til dejen er klar til at blive æltet videre på bordet.

Dernæst formes den til en kugle, vendes i olie og hæver til dobbelt størrelse. ca. 30-45 min. 

*Den angivet mængde i opskriften er en guideline for hvor meget mel, der skal bruges. Jeg oplever selv det veksler for gang til gang, min erfaringen er dog at bollerne bliver bedst hvis delen stadig er en lille anelse våd inden den hæver. Durummel trækker meget væske, så vær opmærksom på at der ikke kommer for meget mel i af gangen.

1899101_10151884071136268_1820986223_n_zps894971c9

Pommes friter:

Kartofler

Salt

Rapsolie

Basilikum

Vaskes og skæres ud i lige store stykker. Giv dem evt. et opkog eller læg dem i vand i ca. 30 min. Det trækker væske ud og gør kartoflerne sprødere. Tænd ovnen på 220 grader(varmluft).

Fordel kartoflerne på en bradepande. Lad dem ikke ligge i lag. Tilpas med olie, salt og basilikum.

Sæt den varme ovn på 200 og giv kartoflerne til de er sprøde(ca. 45 min.)

Kød:

Hakket oksekød

Salt

Peber

Fedtstof

Form bøfferne og tilsæt salt og peber. Steg kødet så sent som det kan lade sig gøre på en varm pande og sænk temperaturen undervejs, så du undgår kogte eller brændte bøffer.

Fyld:

Peberfrugt

Tomat

Agurk

Rød løg

Jalapenos

Syltede agurker

Skær fyldet ud i passende stykker.

Dyppelse:

Chili majonæse

Aioli

Ketchup

Klar til servering. Tag bukser på som ikke stammer på maven. Spis.

2918a2e4-ba45-4f58-a4e6-2dbd0bf70389_zps5b96f7e5

Tapas med stormen Bodil

Torsdag i sidste uge var mange klistret til TVet, radioen eller andre nyhedsmedie for at følge stormen Bodils færden ind over Danmark. Jeg skulle selv have haft besøgt af min far, men da der var forbud om at færdes ude blev festlighederne udskudt. Jeg valgte dog at holde fast i keativiteterne i køkkenet og fik fremtryllet en beskeden Tapas frem.

Ja, for en gang skyld endte jeg med at tage et billede af bordopdækning. Vi fik også lidt vin til i nogle ellers små glas.

Bordtapas

Knækbrød næsten LCHF

knækbrød

knækbrød tæt

Ovntomaterne

Tomattapas

Ost

Ost

2. uge af Kuren

 Jeg er nu gået ind i anden uge og har fra onsdag til tirsdag tabt præcist et kilo. Det er fandme fedt taget i betragtning af, at jeg føler, jeg fordrejer reglerne en smule.

Ugen er alt i alt gået fint. Jeg har fået et selvtillids boost for at kunne holde selve planen og samtidig nyde forløbet.

Min kæreste sidder stadig og smågriner af mig, når jeg trækker mine æbler op, men jeg kan godt lide, at jeg selv kan finde på serveringsmåder til mixed salat, kogte grønsager og kød. Se hvad jeg har fået lavet.

Dag 5:

Jeg følger selvfølgelig lørdagssnakken op, da jeg sidst slap jer midt på dagen. Aftenen stod på fisk og mixed salat, og jeg indrømmer gerne, at jeg måske gik lidt amok i Irma og købte laks, rejer og krebsehaler. Igen måtte jeg snyde lidt og tilføje lidt chili og sesamfrø og ja… Laksen var måske også røget… Og ja, jeg blev da vist også lige tagget på en vinbar i løbet af aftenen, men tallene viser jo, at man ikke behøver at kede sig når man er på kur.

Her er billedet af maden og en tilhørende opskrift:

 1.6.3

  • 400 g Laksetatar
  • 100 g rejer
  • 100 g krebs
  • 1 moden avokado
  • Persille
  • Agurk
  • Tomat
  • Peberfrugt
  • Appelsin
  • Sesam

Dag 6

Hov, hvem sagde to timers boksetræning? Nå, ja.. Det var vist mig, som havde varslet, at jeg ville troppe op. Åh av av.. Jeg troede ikke, jeg overlevede, men jeg kom igennem timerne og de 500 mavebøjninger, som er et nyt påfund min træner har fundet på.

Madplanen sagde frugt til middag og kød og mixed salat til aften. Det byttede jeg om på, da min kæreste og jeg fandt en buffet i centrum, så jeg ikke skulle ligne en zombie resten af dagen og måske rive hovedet af visse personer. Jeg synes, helt ærlig, at det er vigtigt, man passer på sig selv, selvom man er på kur og er ved at tabe sig. Man får mest ud af træningen, hvis man får protein efterfølgende. Det går jo heller ikke jeg mister noget muskelmasse.

Dag 7

MANDAG

Sidste dag på første uge. Der er ikke så meget nyt at berette. Jeg skulle kun have kogte grønsager til aftensmad, og det var, hvad jeg fandt på. Det er lidt af en farvelade, men ærtepuren smager helt fantastisk og ja… det er bare moste kogte ærter.

Squashene var ikke lige min favorit. Først kom de i ovnen. De kom ud sorte og røg i skralderen, så kom de næste på en tør pande og blev ret bløde. Næste gang kommer i på bagepapir i ovnen, så væsken forhåbentlig kan komme ud af grønsagen.

 1.7.3

Her er næste uges madplan. ÆG med æg på, og jeg tænker at jeg nok får lavet lidt omelet, røræg, blød- og hårdkogte versioner, så jeg ikke dør. Det bliver ÆGSTREMT godt.

 madplan

Vi skrives ved!

 

 

 

 

 

 

 

Hey Mette, hvordan går det med den der kur?

Jo tak, fordi du spørger.

Jeg er nu nået til Dag 5, og jeg har sådan glædet mig til at kunne berette om, hvordan det er gået. Det fylder meget at skulle vænne sig til en plan, men jeg har været godt forberedt og holdt skansen, når nogle har spurgt til årsagen for de anerledes madvaner.

Nå, men hvordan er det gået?

Jeg har ikke været en haj til at få taget billeder, men jeg kan vise jer nogle små udpluk af, hvad jeg har, og ellers kommentere på, hvordan tiden ellers er gået siden sidst.

Dag 1:

Første dag var ikke helt så nem, da min mave slet ikke var parat til at nøjes med æbler til frokost, så jeg følte mig meget energiforladt og en anelse desperat, så efter de 3 æbler blev spist, måtte jeg tage mig en lille lur, hvorefter jeg kastede mig over et rengøringsprojekt. Det lysnede dog efter mine 250-300 gram hakket oksekød, da jeg jo er en sucker for kød og rent mentalt har det fint med kun at spise kød uden at lide afsavn. Det skal dog tilføjes, at jeg ’snyder’ og steger mit kød i lidt smør. Det er ikke tilladt i kuren, men når man sammenligner spisemønstrene med mine fortrukne forestillinger om sundhed og slankemad, så mætter fedt og lader en holde lidt længere. Nu må tallene på vægten jo tale for sig selv.

Kur 1.2

Dag 2:

PLANLÆGNINGSKRISE!!

Åh gud! Jeg var ved at få stress over morgenmaden, frokosten og planlægningen af aftensmaden! Mens ovnen og gryderne havde travlt med at få kogt æg og varmet kylling, var jeg selv selv meget fokuseret på, hvordan jeg dog skulle klare mig igennem en dag, som både stod på arbejdets madordning og et kursusafholdelse med mad udefra. Hvad skulle jeg fortælle folk, jeg holder kursus for, når de sidder med deres sandwich og mig med et fedtet lugtende æg?

Jeg nåede nu alligevel ikke at tænke så meget over det, før jeg kom af sted og var i det. Trods roterende tanker blev jeg enig med mig selv om at være nogenlunde ærlig(det plejer jo som regel at virke). Jeg fortalte mine kollegaer, at jeg er på udrensningskur både med henblik på irriteret mave og at kunne tabe sig.  Jeg endte med at smide min madpakke ud(så meget for forberedelse!!), da vi alligevel skulle have kyllingevinger tilberedt i sovs på jobbet. Jeg spiste 3 stykker og prøvede så vidt muligt at fjerne både sovs og skind.

Senere fik jeg bestilt en ekstra salat fra Green Health, som vi desuden bruger som madsted. Æggene var også røget i svinget, så den stod på ganske få mundfulde af noget tomatsalat og broccoli. Lykken var gjort, da jeg kom hjem til en ”late nighter”  æg og franskbrøds mad. YEAH.
Succes Succes!

Ifølge kuren har jeg jo snydt så vandet driver af mig, men det handler jo i bund og grund om at finde noget som et tilsvarende, når man er på farten.

Kur 2.3

Dag 3:

Maven er nu reguleret og appetitten driller ikke på samme måde som tidligere. Desuden er det afgjort, at måltiderne med kød stabiliserer kroppen, og gør den i stand til at overleve.

Dagen var piece of cake (nok ikke lige det rigtige ordvalg :)). Endnu en gang havde jeg madpakke med – bestående af gulerødder og Cheasy Hytteost. Nemt nemt nemt! Det er ingen hemmelighed af jeg var sulten om eftermiddagen, men ikke desto mindre havde jeg vænnet mig til fornemmelsen.

Om aftenen havde jeg varslet kødfest til min kæreste, så der var både fløjten og julelys i øjnene på ham, da han trådte ind af døren.

Igen lidt snyd men hva’ fa’en! Oksemedaljon og … ja, jeg må være ærlig og sige, jeg ikke kan huske, hvad det hed. Der var hvidløg på, hvilket ikke er tilladt.

Se en gang:

 Kur 3.3

Dag 4:

Sovelængedag med en mave, som tiggede efter morgenmad og først fik det klokken 13. Ja, sådan går det jo en gang i mellem.. J Dagens oplevelse var, da min kæreste og jeg endte i IKEA og han ville give kødboller(som man jo skal have, når man er i IKEA –har jeg hørt) og jeg må takke nej og i stedet takke ja til 2 æble. Pludselig kan jeg mig en ”dame”, som er billig i drift.
Eftersom madplanen dikterede grillet kød og mixed salat kastede vi os ud i en flæskesteg uden fedt og svær serveret med kålsalat. Opskriften kommer senere.

Dag 5:

I dag! Ja, og nu er jeg så langt.

De senest par dage kan jeg især se og mærke det på min mave. Jeg ved jeg har tabt mig, men jeg giver først en status på det, når jeg lige får en vægt i hånden igen. Hvis I undrer jer over, hvorfor jeg ikke nævner min morgenmad på noget tidspunkt er det fordi der er så forbandet nemt at holde og spise. Jeg er pjattet med æg og grape. Mængden svinger lidt fra at jeg får spist 1,5 til 2.

Klokken nærmer sig frokost tid og planen siger jeg skal have flæskesteg fra i går med dampede gulerødder, ærter og broccoli.

Kur 5.2

Kan I have en smadder god weekend!



 

 


 

Kur

Jeg ved godt, jeg tidligere har sagt, at jeg er imod en kur og man hellere skal ind på en kurs. Det holder jeg stadig fast i, men ikke destro mindre har jeg kastet mig over en KUR, som jeg skal prøve i den næste måned. Det er min søde kollega, som står bag idéen. Hun har selv tabt 5,5 kilo på den og det har inspireret mig til at prøve. Jeg mangler et spark bagi, så nu gør jeg det sgu.

En kur skal altid planlægges lidt nøje, da man ikke bare hovedkulds skal kaste sig ud i madaftaler uden at tænke sig om. Så ja, der skal tænkes og planlægges. Jeg vælger selvfølgelig at kaste det ind på min blog, så jeg kan sidde og sukker over mit lave blodsukker og i et ‘åbent’ forum berette om hvordan forløbet bliver.
Hvad går den ud på?

Jeg har fået stukket et skema i hånden for de næste 4 uger. Der er hertil et forord med overordnet regler og en madplan.

Forordet ser således ud:

  1. Drik mere vand end sædvanligt
  2. Når grøntsager koges i vand må der ikke tilsættes bouillon
  3. Tilsæt aldrig margarine, smør, olie eller andre fedtstoffer
  4. Det er tilladt at drikke kaffe og te – uden mælk
  5. Danskvand og 1-2 glas light sodavand er tilladt.
  6. Mellemmåltider består af agurk, grøn salat eller gulerødder. Det skal dog kun være en ting ad gangen og først 2 timer efter et hovedmåltid.
  7. Diæten skal føjes nøje.
  8. Afbrydes den, startes den forfra.
  9. Sport anbefales.
  10. Efter diæten føles maven hurtig fuld efter blot lidt mad, og appetitten vil ikke være lige så høj i tiden efter.
  11. Hvis man ønsker at benytte diæten igen efter de 4 uger skal 1. og 4. uge gentages 2 gange efter hinanden.
  12. Der er ikke taget udgangspunkt i et kalorieindtag men kemisk reaktion i kroppen.
  13. Når mængden af fødevarer ikke nævnes, kan der spises til man er mæt.
  14. De første par dage kan man føle sig lidt svimmel eller uoplagt. Det skyldes at du ikke længere indtager den mængde energi som normalt. 
  15. Start med at veje dig. Tab op til 20-28 kg.(Ja, det må blive i morgen! Det glemte jeg)

Her er den første uge:

Kur

I får selvfølgelig nogle opdateringer, om hvordan timerne udvikler sig. Jeg kan sige så meget, at min ur nu viser 11.35, og jeg har været igennem morgen- og mellemmåltidet med gulerødder, og jeg er s.u.l.t.e.n.  Haha, jeg må være skør! ..Det er jeg også.

morgenmad. 1.1