Om langsomme resultater og fornuftig balance

Jeg er nu tidsmæssigt halvvejs i mit forløb mod en lavere fedtprocent. Jeg startede for 6 ugers siden med min kostvejleder og ugentlige målinger, og jeg går efter at nå mit mål 30. juni. Det har været en fantastisk oplevelse, og jeg har undervejs følt mig meget afbalanceres både med kost og træningen. Jeg er ikke helt så informativ, når det gælder om at fortælle om udviklingen her i forløbet. Det skyldes blandt andet, at tingene går meget langsomt ,og jeg er overbevidst om, at I vil være foruden at vide at nu røg der 300 gram hen over en uge. Ting tager tid og badevægten er ikke den bedste metode til at illustrere kroppens ændringer, så derfor kan jeg virkelig anbefale at supplere både med målebånd og fedtmåler.

Mit mål er en fedtprocent på 20%, og første gang jeg trådte op på denne her fantastisk tanitavægt viste fedtprocenten 25,5% og fedtmassen 16 kg.

5 uger efter er jeg nede 22,9% og 13,9 kg.

Jeg er godt på vej og har her i uge 6 holdt mental pause med lidt mere festlige ting, som afholdelse af min fødselsdag og restaurant. Træningen bliver passet, men der skal være plads til det hele.

Jeg bestræber mig normalt efter at have seks sunde dage om ugen med et klokkeklar kalorieindtag og energifordeling og uden sundhedsmæssige svingærinder. Én gang i løbet af ugen har jeg et måltid med stor nydelse af en eller anden art. Det har været en stille og rolig nedtapning i løbet af året. Det fungerer fantastisk for mig at vide, jeg har noget at se frem til og planlægge ud fra.

Efter som jeg ligger inden for min idealvægt, kræver justering og finpudsning af ens vaner ekstra navlepilleri. Jeg har altid levet sundt, været meget sundhedsbevidst, men har ladet mig forfører af ”enten-eller-mentaliteten,” og mit motivationsbarometer har svinget mellem 20-110 %, hvilket vil sige, at min samvittighed har fået adskillige lap over fingrene eller strålet som små stjerner i min bevidsthed. Og ja, som mange af jer (især os tøser!!) kan nikke genkendende til, kan dét sgu være hårdt i længden.

Jeg er nået til den erkendelse, at jeg ikke vil fornægte mig glæden ved usunde sager. Jeg holder rigtig meget af at spise blandselv-slik eller nyde noget vin i ny og næ, men jeg elsker følelsen af at være sund, have et energisk overskud og kunne give den gas til min træning. Dét gør mig glad!
Min pointe er, at det er helt i orden at lægge kylling, skyr og grøntsager til side til fordel for en god stund eller to, så længe man vender tilbage til den sunde livsstil og lade vær med at betragte det som et fanatisk forsøg på en diæt. Så nej, du skal nok ikke forvente at slippe sukket resten af dine dage, eller at du opnår den flotteste krop på 6 uger. Det lyder fristende, men ingen kan arbejde hårdt for evigt.

Vi glemmer det. Jeg glemmer det. Jeg skal også mindes, om at der findes noget midt i mellem, som både skal gøre mig glad og give plads til at opnå mine mål. Jeg tager ofte en mental snak med min tålmodighed og min samvittighed. De er som små børn, der skal passes og plejes, og hvis den er helt gal skal jeg have mine veninder eller min gode kostvejleder til at gøre det.