Gode og dårlige vaner

Farvelhejhejhygdigkørforsigtigt til ‘Slankekur’ – Pænt goddag til ‘Sundhedskurs’ aka Gode Vaner!

Go’ aften derude! Efter en oplevelsesrig torsdag kan jeg nu brillere med, at jeg har været i Frederiksberg Svømmehal for første gang. Jeg er nu ikke den vildeste vandhund, men det var en positiv oplevelse. Det siges jo, at det er sundt for krop og sjæl – og især Hjernen, – at prøve noget nyt med jævne mellemrum, ellers bliver vi fastlåst i rutiner og vaner.

Vaner er nu ellers noget sjovt noget, for hvornår er det en vane, hvornår er det en rutine, og hvornår er man afhængig?

Jeg har gode vaner, jeg har vaner, jeg har dårlige vaner og så har jeg DÅRLIGE vaner. Per definition er vaner noget man gør gentagende gange uden at knytte en vis planlægning. Jeg sidder i øjeblikket og læser en bog om afhængighed, der griber fat i store og små vaner, vi i dagligdagen knokler for at komme af med. Hver side er en åbenbaring og vender op og mange af mine tankemønstre. Jeg glæder mig til at fortælle jeg om den – men først skal den læses færdig.

Imellem tiden har jeg tænkt over ubemærket ting, jeg foretager, som skaber hindringer for mine sunde (mad)vaner.

 

Som hovedregel vil jeg opfordre til at lægge tanker om slankekurer på hylden og spontane mirakelkurer. Det er fis. I stedet synes jeg, man skal finpudse sine madvaner hen af vejen og ikke kaste sig over en masse projekter på én gang – for lige så snart hverdagen byder på udfordringer falder man tilbage i gamle rutiner. For sådan fungerer det… Vi søger tilbage til vores base, vores hjem. Trygge vaner. Jeg har tidligere nævnt, at jeg har brugt lang tid på at ændre mine vaner, og det har ikke udadtil kunne ses på min vægt, men jeg har kunnet mærke det på mit energiniveau og min mave. Jeg slapper mere af.

Første radikale vane var at indføre protein i min morgenmad. Det tog mig et år, før det blev naturligt. Fokusset var ikke selve handlingen eller tiden, jeg brugte på tilberedningen, men tanken om, at det ikke er normalt at spise kylling, bøf eller æg om morgen. I dag kan jeg ikke undvære det.

Anden vane har været den sværeste. Afskaffelse af stivelse! Den har i første omgang ført til meget frustration i weekenderne, hvor jeg synes, jeg kunne tillade mig at spise brød, hvilket bare resulterede i, at jeg overspiste det. Ja, 80/20 reglen er ikke altid vejen at gå. I dag føler jeg intet afsavn og har en helt anden opfattelse af mit behov for at spise brød, ris pasta og alt det andet. Jeg kan sagtens spise lidt rugbrød og ris i ny og næ. Det er ikke noget jeg får crawing efter og ikke noget jeg dør af, hvis jeg spiser lidt. Det er jo reel set en mental leg, du udsætter dig selv for.

Næste vane var at nedsætte forbruget af mælk i kaffen. Det er forbundet med en masse overvejelser. Mælk har i lang tid været omdiskuteret, om hvorvidt det er sundt eller ej, og endnu en gang har videnskabelige artikler fra forskellige medier skabt en næsten politisk idé, om at enten er man imod mælkeprodukter, eller så er man for. Jeg har været en glad kaffelattedrinkende studerende, som har blandet sig udenom debatten, men det er lige så stille og roligt gået op for mig, at der er røget alt for meget ned af den slags. Jeg har aldrig været pjattet med at drikke mine kalorier, og det er jo ikke til nogen overraskelse, at der er rigeligt af dem i latte. Mælk indeholder også mælkesukker, der i en vis grad kan få blodsukkeret til at stige. Nu er mælken en lille del af kosten, og det er uden tvivl førstnævnte argument, der er stærkest. Hvis man kan lide at drikke mælk – så gør det.

Så i mine øjne handler det ikke om en kur, men en implementering af gode vaner og en revurdering af dårlige.

Jeg har en masse ting i min kost, jeg vil kunne sætte en finger på, der er mindre sundt, som jeg ville kunne ændre, men så ville jeg ikke lave andet end at banke mig selv i hovedet, og det gider jeg altså ikke. Kaffe, cola light, Läkerol pastiller osv. Lige nu skal jeg nok regne med jeg får selvlysende børn.

Nej, der hvor jeg vil sætte ind næste gang er mit aften snackeri. Min godt besøgte ven, der sørger for at lyset i køleskabet bliver testet. Lige nu er det en hård nød at knække, fordi det er forbundet med hygge helt tilbage fra barndommen. Jeg er vokset op med, at det var det mest naturlige at spise noget guf foran TVet hver aften, og opfattelsen har jeg taget med ind i mit voksenliv. Formålet er ikke i første omgang at afskaffe det. Jeg ser nu ikke noget galt i at fylde depoterne op inden søvnen indtræffer, men trætheden og hyggen forbundet med måltiden bevirker, at jeg nogle gange får spist for meget kulhydratindholdigt, uden jeg bemærker det.

Men hvad gør jeg så?

Jeg tror, der er mange ting, jeg kan gøre. Fedt nedsætter appetitten, så jeg vil give mig selv lov til lidt mere af dét i maden.  Jeg vil bruge mere tid på at spise min aftensmad og blive bedre til at nyde den, når jeg er alene. Jeg tror, at grunden til at aftensnackeriet hænger ved, er at tiden efter aftensmåltidet er forbundet med rigtig, ægte afstresning, og nogle gange kan jeg have lyst til at kaste maden i mig bare for at komme til at slappe af med noget andet mad. Var der nogle, der sagde mindfullspisning? Når det så er sagt, handler det om at tage det gode valg. Yoghurt og frugt i uanede mængder er no-go, derimod vil jeg eksperimentere med grønt og kød.

Jeg lader jer vide, hvordan det går. Mine kreative påfund skal I nok få at se. 🙂