Foredrag af Sukkersheriffen

Husker I denne her bog?

Sheriffen skyder skarpt på sukkerjunkier, peger fingrer af hulemænd og holder blodsukkeret stabilt!

Trods mine knap så aktive skrivefingrer har jeg ikke ligget på den lade side den sidste uges tid. Jeg var så heldigt at deltage i et foredrag af den søde charmende Sukkersherif, og jeg har glæder mig meget til at fortælle jer om min oplevelse. Jeg synes jo altid, det er dejligt med ekstra viden omkring kost og ernæring, så jeg var noget begejstret, da jeg hørte, vi fik besøg af livsstilseksperten på arbejdet. Med uddannelsen professionsbachelor i sundhed og ernæring med speciale i human ernæring, 7 år på bagen, et lille heppekor af 3 stille studerende og til formål at nedsætte forbruget af sukker på arbejdspladsen indtrådte Vibeke Lund scenen.

Hendes røde tråd igennem showet var at holde sig et stabilt blodsukker, undgå træthed og derved mindske trangen til sukker. Foruden dét stod hun også på spring for at dræbe myter, løfte pegefinger og fortæller om forskellige former for kuldydrater.

Som introduktion mindede hun os om vores tidligere skønhedsidealer, som før bestod i at være indehaver af den tynde 90’er krop. Koste hvad det koste vil, om det så var velvære og energiniveau. Det har heldigvis ændret sig til at handle mere om at leve i fred og fordragelighed med motion, kost, restitution og søvn. Her fik hun sin første mentale klapsalve. Yes Yes Yes. Det kan aldrig siges nok gange, at det ikke er sundt at være alt for tynd. Hun slog fast, hvor vigtigt det er, at jo mere man motionerer, jo mere fokuseret skal man være på maden, man sætter til livs. Det skyldes, at ens forbrænding er sat i vejret, og man sveder flere vitaminer og næringsstoffer ud. ”Det går altså ikke at sige det sig selv, se jeg kan godt spise den her chokoladebar og tre poser slik, for jeg forbrænder det jo i fitnesscenteret i næste uge.” SMUKT SAGT! Dog påstod hun at motion fylder lige så meget som kosten. Det vil jeg så ikke mene, men jeg tror nok ikke at jeg var målgruppen for den bemærkning. Her tror jeg hun kaster bolden op til de søde mennesker, der ikke prioriter træningen så højt. Hun pegede også fingre af kalorietælling og krammede 5-2reglen om at samle sine dårlige vaner, rødvin, sukker, kage, og hvad der ellers gemmer sig i folks skabe.
Jeg var ved at tage rejsen ind over bordet mod hende bare af begejstring, liiige indtil hun begyndte på nedladende omtale om andre former for ‘kostretninger’. ”Kernesund… og…” som hun udtrykte det: ”Ja, jeg kan jo næsten ikke få udtale det, så dumt er det. Paleokost, Stenalderkost. Hvad det nu hedder alt sammen.” Øv, en bemærkning – men desværre kan jeg godt se hendes pointe. Medierne fordrejer billedet af hvad sundhed for en gennemsnits dansker er. Selvfølgelig må man spise rugbrød, selvfølgelig må man spise fuldkornspasta og selvfølgelig må man spise nye danske kartofler. Den søde sukkersherif glemte dog bare at inddrage, at der er gode ting i de forskellige ’retninger,’ som selvfølgelig er værd at tage med. Det er ikke ’enten/eller’. Hun glemte også at pointere at det er tilladt at ændre i madpyramiden såfremt at man har en anden strategi for dagen. Den enkelte må jo gøre om med sig selv om man er ninja eller kontormus. I mit tilfælde skal jeg jo hæve indtaget af protein og skal derfor ikke bankes i hovedet over noget, hun påstår. Ærgerlig talt, tror jeg det er vigtigt, at der kommer et par autoriteter på banen og fortæller, at man ikke skal leve sit liv efter en to-do og en NOT-to-do-lister… Foruden at det er nemmere at pege fingrer af andre, som ikke står for de samme værdier, fornemmer jeg en vis omsorg i hendes nedskydning af Stenalderkosten. Jeg forstår godt hendes bekymring rettet mod disse mennesker, der ukritisk sluger alt til sig. Før eller siden har vi ikke bare en lille gruppe men en stor gruppe af folk, der render rundt med en mental hammer og banker sig selv i hovedet igen med ordene: ”Nu snyder jeg igen, nu har jeg igen trådt udenfor hvorfor kan jeg ikke bare leve sundt?!” Og er det nu sundt?!

En anden ekstrem vigtig pointe at inddrage, er at hun helt og aldeles glemte at sige, at man skal spise efter årstiderne og helst danske! Det er udmærket, hun råber op og siger man ikke behøver at undlade kartofler i sin kost, såfremt at de er nye og fulde af vitaminer – for så bliver det en god grøntsag.

Det var generelt et meget fint foredrag, og selvom jeg selv har valgt at sammensætte min kost anerledes, så vil jeg da tage alt med jeg kan bruge.
Jeg har personligt tit problemer med timerne efter frokost. Her føler jeg mig træt og jeg synes den første time efter frokost kan være ret irriterende, fordi jeg altid kæmper med den lille utilfredshed over energiforladtheden. Hvis jeg sågar er træt i forvejen, kan det godt blive anledning til at tage en portion mere, måske endda noget sødt. Vibeke kunne berolige mig med at det såmænd bare hænger sammen med, at jeg har gjort noget ultra godt for min krop og den har så travlt med at klappe hænderne og danse salsa igennem mit fordøjelsessystem, at den bliver en smule fraværende oppe omkring mit hoved. Det der sker, er nemlig at blodet tager til nede omkring maveregionen, fordi der proteinerne skal klippes over til mindre monokyler. Hun foreslog at jeg skulle spise et stykke frugt for at få blodsukkeret til at stige en smule. Ja, tak. Det gør vi så.

Foruden lidt muggeri hist og her fra min side, vil jeg jo sende en stor respekt til Vibeke Lund, fordi hun griber fast i nogle rigtig store problemstillinger, vi almindelige mennesker går og kæmper med i hverdagen. Ikke bare fysiologisk med vores blodsukker – men den her forestilling, om at sukker er lig med forkælelse og socialt sammenvær. Nu arbejder jeg på en fantastisk arbejdsplads, hvor der altid er plads til at nyde hinandens selskab i form af lækker mad og forkælelse. Så hun tager fat i den helt rigtige problematik.

Behøver man sukker for at hygge sig og have det godt i hverdagen?